Byggeriet af stadion i Lviv er ikke begyndt, og hvis ikke det kan nå at blive færdigt til tiden, bliver der slet ikke noget EM 2012 i Ukraine siger UEFA. Arkivfoto.
BRUXELLES: Ukraine er så langt bagud med Liev Stadion i den vestlige del af landet, at UEFA truer med at flytte alle kampene fra Ukraine. UEFA tager på inspektion.
UEFA’s præsident Michel Platini truede i går Ukraine med, at hvis ikke der kom gang i byggeriet af stadion i Liev, i den vestlige del af Ukraine, så bliver der ikke nogen EM-slutspilskampe i landet i 2012.
– No Liev means no Ukraine, sagde UEFA-præsidenten til journalister i Bruxelles.
– Byggeriet af stadion i Lviv har ikke flyttet sig en centimeter, tilføjede han. Ukraine og Polen deler i dag værtskabet for fodbold EM 2012.
Garantier til Polen
– Vi skal ikke være bange for, at UEFA truslen rammer Polen, sagde talsmanden Jakub Kwiatkowski fra Sportsministeriet til polske medier i går. Polen har fået vished for, at et eventuelt brud med Ukraine ikke betyder aflysninger i Polen.
Ingen plan B
UEFA’s præsident oplyste også, at der ikke er en plan B, hvis Ukraine ikke kan løfte opgaven. På et spørgsmål om hvem han kunne tænke sig at pege på som ny partner til EM 2012, sagde han:
– Tyskland vil kunne løfte opgaven.
Rundrejse til Ukraine
Michel Platini er taget på ni dages rejse til Ukraine med en UEFA-delegation, for ved selvsyn at konstatere hvor langt man er med forberedelserne.
Han skal også møde med landets nye præsident, Viktor Janukovitj.