Unge journalister undersøger Polen et år før EM i fodbold

21_unge_journalister_undersøger_Polen

Christian Jensen vil i Gorzow drikke polsk øl, spise polsk mad, opleve polsk kultur og først og fremmest: Møde en masse polakker. Foto: Agencja Gazeta


GORZOW: Christian Jensen fra Hillerød er det danske islæt i Gazeta Wyborczas projekt, hvor 21 studerende fra City University London undersøger Polen.


Hvordan opfatter udlændinge Polen. Det vil den polske avis, Gazeta Wyborcza undersøge gennem projektet “Misja 21”.

21 journaliststuderende fra City University London bliver sendt ud i Polens 21 største byer for at tale med indbyggerne og samle indtryk fra det polske samfund.

Er Polen klar til EM

Projektet skal blandt andet afdække, om polakkerne er klar til at tage imod de mange udenlandske gæster, som Polen vil få, når landet arrangerer europamesterskabet i fodbold, EURO 2012, i samarbejde med Ukraine.

Turneringen begynder om et år, 8. juni 2012, med åbningskamp i Warszawa.

Dansk deltager

Deltagerne kommer fra en række forskellige lande. En af dem er den 22 årige dansker Christian Jensen.

Han skal besøge byen Gorzow i den vestlige del af Polen.

Christan Jensen har aldrig tidligere været i Polen og kender på forhånd ikke meget til landet, skriver han på sin blog.

Gorzow er perfekt

Han kalder sig selv et “storby-menneske” og erkender, at han umiddelbart helst ville have været til Warszawa, Krakow eller en anden stor by.

– På den anden side. Jeg er her for at udforske det rigtige Polen og til det formål er Gorzow Wielkopolski perfekt, skriver han.

Læs om projektet og de 21 deltageres oplevelser i Polen her

Misja 21 har også en side på Facebook