Vejrprognose: 30 graders frost i midten af januar

Polen 30 grader frost
Hvis vejrprofeterne får ret i deres forudsigelser om 30 graders frost i midten af januar, bliver det igen muligt at gå på isen rundt i havnen i Gdansk. Billedet er fra vinteren i 2014. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

WARSZAWA: Meteorologer advarer om kulde fra Sibirien med ned til 30 graders frost. Værre bliver det i Danmark, siger prognoserne.


I Polen kaldes vejr-fænomenet for ”uhyret fra øst”. Meteorologer forudser at vinteren kommer til Polen omkring midten af januar med temperaturer ned til 30 graders frost. Det skriver flere polske medier, med henvisning til vejrtjenesten mkWeather.com.

30 graders frost

Vejrtjenesten forudser at den ”sibiriske vinter” vil komme til Europa omkring den 16. og 17. januar. Polen bliver i første omgang ramt i de østlige områder hvor der ventes 16 graders frost og 20 cm sne. I den sydlige del af Polen ventes der 40 cm sne, og temperaturer på ned til 30 graders frost.

Minus 50 i Danmark

Prognosen forudser også store snemængder i Storbritannien, Spanien og Frankrig. I Danmark, Norge, Sverige og den europæiske del af Rusland, ventes der temperaturer helt ned til 50 graders frost.

Vejrtjenesten forudser også, at når kulden mister sit greb igen, i slutningen af januar eller begyndelsen af januar, så skulle det være slut med kulden for i år.

Følg det aktuelle vejr på polennu.dk live. Du finder vejrudsigterne nederst på polennu.dk siden.

EKSTERNT LINK TIL VEJRPROGNOSE

Vi har ikke bygget en betalingsmur omkring polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, kan du blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.