Vi fravalgte historien om en gammel tradition

    berlingske_polen_23_april_2019_judas_dukke

    Med mediernes hjælp, er det lykkedes en polsk provokatør at få skabt anti-polske overskrifter i medier verden over, og stærke reaktioner fra jødiske kredse. Men er der egentlig noget at skrive om? – døm selv. Foto: Berlingske.


    KØBENHAVN: En ikke-historie fra en landsby i det østlige Polen, har med mediers hjælp øget spændingerne mellem polakker og jøder. polennu.dk valgte at se bort fra nyheden langfredag, men siden har junk-medier og respekterende medier ukritisk viderebragt historien uden journalistisk bearbejdning.


    I en artikel i Berlingske tirsdag med overskriften: ”Dybt foruroligende” påsketradition: Hundredvis af børn og voksne tæskede jødisk Judas – beskrev avisen, hvordan flere hundrede børn og voksne havde banket og sat ild til en Judas-dukke, som er en gammel og uddødende tradition. Børnenes og nogle få voksnes traditionelle afbrænding af en dukke, fandt sted på en sidevej i en landsby med godt 3.000 indbyggere cirka 20 kilometer fra grænsen til Ukraine. En by på størrelse med Jelling i Danmark.

    SE ARTIKEL
    Eksternt link: Artiklen i Berlingske 23. april

    Redaktionen hos polennu.dk var allerede opmærksom på hændelsen lige efter at den fandt sted Langfredag. Den var massivt til stede på de sociale medier i Polen, da emnet naturligt nok er ekstremt følsomt for forholdet mellem polakker og jøder. Der er ikke noget nyt i afbrændingen af en Judas dukke i nogle egne af det nuværende Polen – eller i verden for den sags skyld. Derfor fravalgte vi også at skrive historien.

    Historien er ikke repræsentativ

    Vi ser det som vores vigtigste opgave at vise et troværdigt og retvisende billede af Polen og polakkerne. Vi vil gerne gøre vores læsere klogere – ikke dummere. Da der var tale om et enkeltstående tilfælde, og ikke en ny generel polsk tendens eller tradition, så vi ingen grund til at bringe historien. Den er ganske enkelt ikke repræsentativ for de faktiske forhold. Det er derimod en gammel uddødende tradition, der praktiseres få steder i Polen. Der kan være mange grunde til at tage afstand fra afbrændingen, ligesom dyreværnsfolk naturligvis også tager afstand fra at slå katten af tønden, og kvindeforkæmpere afskyr hekse-afbrændinger til Sankt Hans.

    Der er nok af uberettigede fordomme om polakker i forvejen, så vi ser ingen grund til at bidrage yderligere til en udvikling i den retning. Men det mener vi, at Berlingske gør sig skyldig i, og på et tvivlsomt, sjusket og uoplyst grundlag.

    Hvorfor en ikke-historie?

    At man på en stille villavej i det østlige Polen gennemfører en seance, hvor børn lokkes til at deltage i en leg, anser vi ikke som en historie om et stigende jødehad eller en ”foruroligende tendens” i Polen. Men skulle vi dække den slags happenings i Polen, baseret på sociale medier, ville vi få endda meget travlt. Polen er et stort land med en meget blandet historie fra egn til egn, og her findes mange traditioner og ritualer hvert enkelt sted, der i en dansk optik kan virke absurde, sjove eller ligefrem frastødende. Men hver handling har sin egen historie, og det ville en simpel reseach også hurtigt afsløre. Derudover mener vi, at den slags ubearbejdede og fordomsfyldte historier hører mere hjemme som underholdning på de sociale medier, end det hører hjemme i et ellers respekteret mediehus, der lover at levere troværdig og gennembearbejdet kvalitets journalistik.

    I Berlingskes udlægning af ”jøde-afbrændingen” er der flere forhold der giver anledning til kritik:

    Antal børn
    ”Flere hundrede børn og voksne” står der i artiklen. På de tilgængelige billeder fra episoden fremgår det at højest en busfuld mennesker deltog, og altså ikke flere hundrede børn og voksne. Berlingske kunne nemt selv have talt dem på billederne, og kan stadig gøre det.

    Leg eller hatecrime?
    Hvis børnene har fået at vide at de skal skælde en dukke af Judas ud og trampe på den, så er det næppe med anti-jødiske holdninger i blodet, at de gør det. At en eller anden udspekuleret voksen havde fået denne Judas til at ligne en ortodoks jøde, og misbrugt børnenes leg til en provokation, er naturligvis forkastelig, selv om det er baseret på en gammel tradition.

    Vigtig oplysning mangler

    Berlingske svigter også de journalistiske idealer, ved slet ikke at høre modparten. En samlet polsk katolsk kirke har nemlig længe før artiklen blev bragt i Berlingske, fordømt handlingen i skarpe vendinger. Den information undlader Berlingske at bringe, i stedet citere man blindt og ukritisk en amerikansk jødiske organisation, for at det er så skamfuldt for Polen og polakkerne, at landets religiøse ledere må tage afstand fra episoden. De religiøse katolske ledere i Polen har altid taget afstand fra Judas afbrændingerne, når de har fået kendskab til dem. Og i det konkrete tilfælde var kirken da også hurtigt ude med skrappe fordømmelser. Berlingske har helt ukritisk lappet informationerne til sig, uden selv at lave den mindste research i nabolandet, som det hele jo handler om.

    Byen
    Og nu vi er i gang: Navnet på den lille landsby, hvor begivenheden fandt sted, er Pruchnik – og ikke Poluchnik, som det fremgår af Berlingske-artiklen.

    Nødvendig reaktion

    Vi har valgt at bringe denne noget usædvanlige tekst, da vi frygter at nogle læsere kan mistænke os for at holde hånden over polakkerne og Polen, ved ikke at have bragt historien, når nu Berlingske har. Men det er ikke tilfældet. Vi har generelt ingen problemer med at rejse hård kritik af Polen, polakker og polske forhold, når det er på sin plads. Men det er bare ikke på sin plads denne gang.

    Til gengæld har vi et oprigtigt ønske om ikke at høre til i kategorien af medier, der for enhver pris søger tvivlsomme sensationer, skandaler og konflikter ved at dyrke de lavest hængende fordomme. Den vej tror vi ikke på.

    Vi foretrækker derimod at blive opfattet som et medie, der har et helhjertet ønsket om at skildre virkeligheden så korrekt og oprigtigt som muligt, selv om det måske af nogen kan findes noget mere kedeligt.

    Men polennu.dk vil hellere være kedelig, end utroværdig og fordomsfuld. Sådan har det været siden vores første nyhed i oktober 2008 – og sådan vil det blive ved med at være.

    Jens Mørch
    Redaktør

    SE ARTIKEL
    Eksternt link: Artiklen i Berlingske 23. april