Polens præsident, Tysklands kansler og Frankrigs præsident under en tidligere samling i Weimar-trianglen (Polen, Tyskland og Frankrig). Arkivfoto.
WEIMAR: Forhenværende stats- og udenrigsministre deltog, da Polen, Tyskland og Frankrig – Weimar-trianglen – markerede 20 års samarbejde.
Tidligere regeringschefer og udenrigsministre var med, da 20-året for samarbejdet i den såkaldte Weimar-triangel, blev markeret mellem de tre lande; Polen, Tyskland og Frankrig.
Jubilæet fandt sted i Weimar i Tyskland og blev overværet af den tidligere franske udenrigsminister Roland Dumas og Polens første ikke-kommunistiske statsminister Tadeusz Mazowiecki.
Polen må ind i euro-zonen
Den tidligere tyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher sagde, at Polen bør indgå i forhandlingerne om en løsning af finanskrisen i euro-zonen.
Han sagde, at det er den trekant (Polen, Tyskland, Frankrig), der skal lave lobby-arbejde for at Warszawa allerede nu deltager i forhandlinger, selv om Polen ikke er et euro-land.
– Polen, Frankrig og Tyskland bør tage Europas fremtid i sine hænder, sagde den tidligere tyske udenrigsminister, og gøre EU bevidst om sit ansvar for fremtid i Europa og i hele verden.
Nye mål
De tre lande var enige om, at Weimar-trianglen har brug for nyt liv og for nye mål, da den oprindelige målsætning fra 1991, om at bane vejen for Polen ind i EU, er indfriet. Det skete under optagelsesforhandlingerne i København i december 2002, og med virkning fra 1. maj 2004.