Feriemesse i Herning med massiv polsk deltagelse

Feriemesse Ferie for Alle Polen 2023 Malopolska polennu
Der er stor polsk deltagelse, når Skandinaviens største rejsemesse Ferie for Alle, slår dørene op fredag. Her er det polakker fra Polens største forlystelsespark Energylandia ved Krakow i Malopolska regionen, hvor også landets højest punkt findes i Tatra-bjergene. Foto: Energylandia.

KØBENHAVN: Skandinaviens største feriemesse – Ferie for Alle – åbner fredag i Herning. Polen og polske turistfolk er med på flere stande.


Skandinaviens største feriemesse – Ferie for Alle – slår dørene op i Herning i MCH fredag og weekenden over. Ferie for Alle kan i år markere at det er 25. gang at messen gennemføres.

LINK: Ferie for Alle 2023

Polen er godt repræsenteret med egen fællesstand, hvor der blandt andet er fokus på Krakow, Tatra-bjergene og andre seværdigheder i den polske region Malopolska. Regionen er også repræsenteret med en særlig camper på udstillingens campingområde. Det statsejede flyselskab LOT (Polish Airlines) er igen i år, at finde på Billund Lufthavns fællesstand for flyselskaber.

LINK: Turisme i Malopolska regionen

Krakow og Sopot

Den attraktive badeby Sopot – ved Gdansk – kan i år fejre 200 års jubilæum som kur- og helse by, og det markeres også i Herning i den kommende weekend, oplyser Monika Pawlowska fra Polens Turistorganisation (PTO).

Besøg de polske alper i Herning

I Malopolska regionen finder man Polens højeste punkt – det er i Tatra-bjergene. Området er populært året rundt, men er et særligt godt valg til vintersport. Her er der mulighed for at stå på ski, gå på rundtur i et isslot, blive væk i Europas største sne/is labyrint og meget andet.

polennu.dk har besøgt området og vurderet det i børnehøjde. Læs vores Justyna Krawczyk og hendes 4-årige søns beretning om en vintertur til bjergene og Krakow.

(Artiklen fortsættes under)

Nikolaj og mor på vinterferie i Krakow og Zakopane

LINK: Nikolaj og mor på vinterferie i Krakow og Zakopane

Fokus på Malopolska regionen

I år kommer der, udover regionens deltagelse på messen i Herning, stor fokus på Malopolska regionen. I maj finder det 60. europæiske rally, Europa Rally for campere, sted i Krakow. Og i juni er området vært for den tredje udgave European Games, der er arrangeret af mere end 50 nationale olympiske komiteer fra hele verden.

LINK: European Games 2023

Der er mange gode grunde til at besøge Krakow og alle attraktionerne i Malopolska regionen. Den historiske by Krakow – byen der som den eneste store by i Polen, undslap Nazitysklands bomber. Byens drage, byens torv, det jødiske kvarter og den moderne storby har noget at byde til alle. Og i alle aldre.

(Artiklen fortsættes under)

Filmklip fra Krakow og Malopolska regionen i Polen | polennu dk

Forlystelsespark

Cirka 25 kilometer vest for Krakow ligger forlystelsesparken Energylandia. Det er Polens største forlystelsespark og er en kombination af et badeland og en eventyrpark for glade mennesker i næsten alle størrelser. Dele af området er nemlig forbeholdt for mennesker der er under 140 centimeter høj. Parken er på 70 hektar, og rummer 123 attraktioner. Læs mere på linket under, eller besøg stand M9968 ved regionens særlig byggede Malopolska-camper.

LINK: Polens største forlystelsespark

 

Ferie for Alle åbner fredag, og der er polsk deltagelse i flere af standene på Skandinaviens største rejsemesse. Læs mere om Polen som turistland generelt, på nedenstående link.

LINK: Polens turistorganisation (POT)

En af de 123 attraktioner i Polens største forlystelsespark Energylandia. PR-foto.

Støt polennu.dk og få mere viden

Vi har ikke en betalingsmur – vi vil nemlig så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark. Hvis du også vil – så kan du gøre det ved støt os økonomisk. Du kan støtte os med et engangsbidrag på

DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Det vil være en stor meget hjælp – på forhånd tak.