Nikolaj og mor på vinterferie i Krakow og Zakopane

Nikolaj og Justi
Vinterferietid. Nikolaj på 4 år har igen været på turisttur til Polen. Han anmelder her – sammen med sin mor Justyna Krawczyk -igen et sted i Polen i børnehøjde. Denne gang fortæller de om deres oplevelser fra Krakow, Zakopane og andre spændende steder i Tatra-bjergene i det sydlige Polen. Foto: Justyna Krawczyk, polennu.dk.

KRAKOW: Nikolaj og hans mor har været afsted igen. Denne gang på vinterferie. Læs om deres oplevelser i børnehøjde fra Krakow og Zakopane.


Af: Nikolaj & Justyna Krawczyk, polennu.dk

Nu er tiden inde til at planlægge vinterferien. Min søn Nikolaj på 4 år og jeg har været en tur i det sydlige Polen. Vi ville på en rigtig vinterferie med sne, ski og andet sjov for os begge. Vi havde valgt den berømte by Zakopane, der er kendt for vintersport. Og det var en god beslutning, her kan du læse eller høre hvorfor.

Det er nemt at være barn og turist i Gdansk

LÆS OGSÅ: Det er nemt at være barn og turist i Gdansk

Gode forbindelser til Krakow

Nikolaj og jeg valgte at tage af sted til Krakow via København. Selv om vi besluttede os sent, så var det ikke svært at finde billige direkte flyforbindelser til Krakow. Man kan flyve til Krakow direkte fra Billund med Ryan Air og Wizz Air, og med LOT via Warszawa. Fra København kan man flyve direkte til Krakow med Norwegian, Ryan Air og SAS.

Selv om det ikke var lige så nemt at finde billige hotelværelser, som det var med flybilletterne, så lykkedes det alligevel at finde et udvalg af hoteller til fornuftige priser. Nikolaj og jeg var enige om at vi ville bo godt. Trods Nikolajs bare 4 år, så er han meget kvalitetsbevidst. Det taler vi meget om til tider. Men så oprandt dagen endelig, for at vi skulle afsted på nye eventyrer.

Service fra dør til dør

Vi var taget tidlige afsted hjemme fra Holbæk den dag, og besøgte nogle venner i København inden afrejsen. Så det var en lang dag, og jeg fandt ud af at flybilletterne nok var ekstra billige, fordi det var en meget sen afgang. Det har jeg ingen problemer med, men det er lidt mere udfordrende når man har en lille størrelse med. Men Nikolaj tog det hele som en mand hele vejen gennem lufthavnen, og da vi kom ud i flyet, sov han hele vejen til Krakow. Vi landede sent – klokken var et om natten. Vi gik ud og tog en taxa, der for bare 80 zloty (cirka 150 kroner) kørte os fra lufthavnen og ind til vores hotel i centrum af Krakow. Den skønne historisk by, som jeg holder meget af, og som jeg har besøgt flere gange.

Ankomsten til hotellet

Nikolaj var faldet i søvn igen, så det var umiddelbart lidt udfordrende at få tjekket ind på hotellet og få både ham og vores bagage med. Men det viste sig, at det ikke skulle blive et problem. Den flinke taxachauffør bar Nikolaj, og mens jeg tjekkede ind, ventede han med min søn på armen, og servicen strakte sig til at chaufføren bar ham helt op på værelset. Det der med service – det kan de altså i Polen – på et højt niveau.

Nikolaj sov videre på værelset, mens jeg pakkede lidt ud. Jeg var også træt efter en lang dag.

Godmorgen Krakow

Vi stod op næste morgen, med stor appetit på dagen og på morgenbuffeten på vores hotel i centrum af Krakow. Da vi jo var på vinterferie, iførte vi os – både Nikolaj og jeg – en flyverdragt – så vi var klar til at nyde byen uden at fryse. Men, trods årstiden var det jo nærmest forår i Krakow med klar solskin og 14 grader. Jeg fandt ud af, med god hjælp fra Nikolaj, at det ikke var nogen god ide med en varm flyverdragt i de temperaturer. Jeg tog Nikolaj under armen, og vi fandt hurtigt ind i et shoppingcenter med mange gode butikker, også mange tøjbutikker, så vi kunne iføre os noget mere passende tøj til klimaet.

Og så kunne vi endelig komme på tur rundt i Krakow.

Byen der undgik bomber

Krakow er en fantastisk by, og den eneste polske by der ikke blev bombet, da tyskerne trak sig ud under Anden Verdenskrig. Det er en skøn by der emmer af historie, men som har alt hvad man kan forvente af en moderne storby. Ikke mindst det store torv i centrum af byen, hvor også den berømte Mariacki kirke ligger. Eller det gamle jødiske område, det er også spændende og levende.

Klokkespil med Nikolaj på torvet

Efter Nikolajs ønske begyndte vores tur med en is i et gode vejr. Og det var også ham der valgte stedet. Nikolaj er allergisk overfor mælk, men på den cafe han havde fundet, havde de et stort udvalg af is uden mælk, til formålet for allergikere. Vi hyggede os, og nød atmosfære og vejret på torvet i centrum af byen.

Og begejstringen for stedet fortsatte, for Nikolajs vedkommende. For da klokkerne fra kirkens tårne begyndte at kime, gjorde Nikolaj ikke bare store øjne, men også store øre. Min dejlige søn har en svaghed overfor klokker, ikke mindst kirkeklokker. Han synes det er så fantastisk at lytte til, og hjemme lider jeg nogle gange under, at han kommer med en af sine klokker og spiller ”musik” for sin mor med de bedste hensigter. Det er ikke altid moren synes det er så skønt, som afkommet.

Nikolaj lytter til kirkeklokkerne på torvet i Krakow. Foto: Justyna Krawczyk.

En dag mere i Krakow

Men midt i Krakow nød Nikolaj virkelig det store klokkespil, og begejstringen nåede også moderen. Vi gik rundt og hyggede os i Krakow, og der er noget for enhver alder. En tur rundt i de spændende kvarterer i Krakow er overvældende, og der er mange spændende steder og imponerende butikker. Mor og søn var pludseligt helt jævnaldrende og vi nød Krakow, så meget at vi blev nødt til at blive en nat mere.

Planen var ellers, at vi skulle videre til vintersportsbyen Zakopane – cirka 65 kilometer fra Krakow. Det var jo egentlig turens formål, men vi havde ikke fået nok af Krakow, blev vi enige om.

LINK: Mere om Krakow

(Artiklen fortsættes under)

Turister: Krakow i top ti over populære rejsemål

Opdragelse i polsk national ret

Krakow mad Nikolaj

Nikolaj var vild med nationalretten pierogi på restauranten i Krakow. Foto: Justyna Krawczyk.

Da vi havde eftermiddagen i Krakow, besluttede jeg mig for at Nikolaj skulle spise den særlige polske nationale ret – pierogi. Han kan godt lide den særlige menu, og jeg kendte et godt sted i Krakow, som jeg ville vise Nikolaj.

Vi kom ind på restauranten, og mor bestilte pierogi til os begge. Og da de kom med den særlige nationale ret, kastede Nikolaj sig over retten med stor appetit. To minutters senere flyttede han plads, og kom over i armene på sin mor. Han ville have et moderligt knus fordi vi havde det så hyggeligt. Og det er altid dejligt, men denne gang varede det lidt længe. Nikolaj var så træt og mæt af spændende indtryk, at han faldt i søvn – som faldt i søvn.

LINK: Mere om Krakow

Mor med dobbelt ration

Men så kunne jeg i stedet, med Nikolaj på armen, nyde to dejlige fulde portioner af luksus pierogi for fuld styrke. Man bliver lidt handlingslammet med to gange menu, og en sovende søn i armen. Men de søde tjenere kom med både tæpper, og en ekstra langt sugerør til mor, så jeg kunne drikke min cola fra distancen. Efter to timer vågnede han, men da var klokken allerede blev mange, og vi skulle tidligt op og med en bus til Zakopane. Nikolaj havde ikke fået nok af Krakow, og var ulykkelige over vi skulle afsted. Men da jeg fortalt ham hvad der ventede at vinter-eventyr dagen efter, blev han glad for sin mor igen. Vi gik i seng efter en spændende dag i Krakow. Jeg stillede vækkeuret – vi skulle op klokken 4.00.

Tidligt op

Der var ikke verdens nemmeste sag at komme op klokken fire. Hverken for Nikolaj eller moderen. Hårdt efter så mange dejlige indtryk i Krakow. Men op skulle vi. Der blev pakket, vi fik spist i hotellets restaurant, og vi skulle være klar halv seks, hvor bussen kørte fra Krakow til Zakopane.

Efter mange gode oplevelser i Krakow, var vi nu på vej til endnu et spændende sted med bus. Køreturen er beregnet til to timer, og Nikolaj blev mere og mere imponeret, jo flere bjerge og jo mere sne vi fik at se. Det hører også med til historien, at det var strålende solskin. Men efter næsten en time, kunne Nikolaj ikke klare flere indtryk, og faldt i søvn. Det tog kun moderen fem minutter at følge sønnens gode eksempel. Og så sov vi indtil vi nåede frem til Zakopane.

Zakopane – en gamle kurby

Zakopane har siden 1800-tallet haft status som kurby. I dag er det Polens vintersports by nummer et. Der er også her landet højeste skibakke ligger, og den længste løjpe på 7 kilometer findes. Zakopane er en hyggelig bjergby, der ligger cirka 1.050 meter over havet. Og så er der bjerge omkring. Det var så dejligt at se Nikolaj vågne, og opdage de mange smukke bjerge. Det var også et imponerende syn, der mødte os i Zakopane og vejret var – som det ofte er – fantastisk flot. Der var som at komme til en ny verden, og nu skulle vi finde vores hotel. Vi tog en taxa, da vi efter indkøbene i Krakow havde rigeligt at slæbe på.

Vi kom til hotellet. Eller til bydelen, der er bygget til formålet midt i de skønne bjerge. Her er ikke bare et skønt hotel, men legepladser, sportspladser, massage, skønhedsklinikker og meget andet passende, når man er afsted som Nikolaj og jeg.

Ankomsten til Zakopane

Vi var alt for tidligt på den, til at få vores værelse. Men de var utrolige søde i receptionen, hvor de tog pænt imod vores kufferter og indkøb fra Krakow, og serverede kaffe og kakao for os. Og ikke nok med det. De var så søde og venlige, at vise os rundt på hotellet og fortælle os området. En sjælden flot modtagelse, og Nikolaj viste at han er verdens dejligste dreng, efter den modtagelse.

Vi var overvældet over de mange muligheder, men besluttede os for at kaste os ud i den berømte by; Zakopane.

Papegøje souvenir fra Papegøje hus

Nikolaj må indkassere en hilsen fra en papegøje i Papegøjehuset, som man kan besøge i Krakow. Foto: Justyna Krawczyk.

Nikolaj og jeg pakkede det mest nødvendige, og tog afsted på nye eventyr i bjergbyen. Allerede efter få hundrede meter spærrede vi øjnene op. Vi så et hus hvor der stod Papugarnia udenfor – ja, tror det eller ej. Det var et papegøjehus, hvor man kan møde en masse forskellige slags papegøjer.

Vi gik inden for, og Nikolaj var voldsomt imponeret over de mange fugle. På små 300 kvadratmeter var der 70 forskellige papegøjer, og børnene kunne fodre dem, røre ved og være tæt på dem. Nikolaj er en meget sød dreng, det synes mange af papegøjerne også. De satte sig på hans skulder, hans arm – jo, endda på hans hoved. Sidstnævnte papegøje der satte sig på Nikolajs hoved, efterlod et mindeværdigt indtryk. Den skulle da lige træde af på naturens vegne i en glædesrus, og det gav en ufrivillige souvenir i min søns hår. Nikolaj tog det pænt, og var meget glad trods det lille uheld, der let kunne fjernes helt med en vådserviet, som mor naturligvis altid har parat i tasken.

Nikolaj synes det var spændende at fodre fuglene i Papegøjehuset, moderen var lidt mere betænkelig. Foto: Justyna Krawczyk.

LINK: Papegøje parken i Zakopane

Historisk og international skihopbakke

Liften til Polens største skihopbakke. Foto: Justyna Krawczyk.

Efter oplevelsen med papegøjerne gik vi videre gennem Zakopane, og kom forbi Polens største skihopbakke Wielka Krokiew. Den ligger på en naturlig bakke, og blev indviet tilbage i 1925. Startpunktet ligger 1.378 meter over havets overflade. Det er også et historisk sted, mange internationale skihop konkurrence er gennem tiderne blevet gennemført på bakken. Men Nikolaj skulle ikke nyde noget, så vi gik videre til lidt mere jordnære oplevelser.

LINK: Mere om skihopbakken i Zakopane

Verdens største is-labyrint

Snowlandia Zakopane 2017, Największy Śnieżny Labirynt na świecie

Fra skihopbakken kom vi til verdens største is-labyrint. Ja, den er god nok. Verdens største is-labyrint, ikke noget at sige til at de er stolte af den i bjergbyen. Den måtte vi da også prøve.

Verdens største labyrint, lavet i sne og is kan man finde i Zakopane. Så det gjorde Nikolaj og moderen. Foto: Justyna Krawczyk.

Labyrinten har været i Zakopane siden vintersæsonen 2015/2016, og den er sammensat af cirka 60.000 store isblokke, der er polerede så de fremstår som vægge. I seneste sæson var labyrinten på 3.000 kvadratmeter, det var 500 kvadratmeter mere end året før. Det tager cirka en måned hvert år, når labyrinten skal bygges. Og da konstruktionen er afhængig af minusgrader, har labyrinten i nogle sæsoner måtte genopføres, efter at have været smeltet. Men vi havde alle den helt rigtige temperatur.

Svært at finde vej i kulden

Jeg fik forklaret Nikolaj, om end i en noget mere simpel version, hvad det hele går ud på med sådan en labyrint. At man simpelthen kan blive væk og fare vild, hvis ikke man vælger den rette vej – det gælder jo mange af livets forhold. Og så tog vi ellers forventningsfulde og spændte ind i labyrinten med sne og is på begge sider. Det var imponerende, ikke bare for mig, men Nikolaj var overvældet og imponeret. Vi gik rundt i labyrinten, det var helt specielt – uden at vide hvor man endte. Nikolaj grinede hele tiden, han syntes det var så sjovt med så meget sne og is omkring sig.


Det var spændende for Nikolaj at være i is slottets gange, og i verdens største labyrint af sne og is. Foto: Justyna Krawczyk.

Hurtigt ud af labyrinten?

Men efter en halv times ørkenvandring, hvis man da kan bruge det ord i en is-labyrint, så skulle Nikolaj på toilettet. Den havde mor ikke lige set komme. Presset steg, både hos Nikolaj og den fortvivlede mor, mens vi forvildede os rundt i labyrinten. Heldigvis var der et sødt lokalt par, som fik øje på min tiltagende panik. De var så søde at eskortere os den direkte vej ud af is-labyrinten. Det er vel ingen skam at fare vild i verdens største af den slags.

Udenom køen

Jeg løb, eller hvad det hedder når man skynder sig i sneen, hen mod toiletterne. Og til trods for at der var kø, så gjorde de alle sammen tegn til at vi skulle springe køen over. Det er så rart med den venlighed man mødes med overalt i bjergbyen, især når man kommer med en lille størrelse som Nikolaj. Vi nåede det hele – Nikolaj var som forvandlet, da toiletbesøget var vel overstået. Og min artige søn fik da også sagt pænt tak på både dansk og polsk til de ventende i toiletkøen, da vi kom ud. Mor var stolt.

LINK: Mere om is-labyrinten i Zakopane

Vi gik videre i området omkring labyrinten, hvor der også er et imponerende slot, der også er opbygget af isblokke. Det er også mange isskulpturer ved slottet, og ikke mindst en hel fantastisk udsigt ud over Tatra-bjergenes nationalpark. Vi blev enige om, at det sted skulle vi besøge igen. Det aftalte vi at gøre dagen efter. Men efter rundturen i Zakopane, skulle vi bare tilbage til vores hotel – eller vores oplevelsescenter, er måske et bedre ord, fandt jeg ud af senere.

Ren luksus højt oppe

Vi blev mødt med store smil, da vi atter kom til receptionen på det imponerende Hotel Nosalowy Dwor. Det var den rene luksus overalt. Vi fik vores værelsesnøgle, og Nikolaj slog dørene op til en vild imponerende udsigt ud over bjergene. Og fra et kæmpe værelse med gode senge, alt hvad man kan forestille sig af ekstra lækkerier og faciliteter, og sidste men ikke mindst. En badekåbe til os begge, også en der passede perfekt til Nikolaj. Det var lidt som at være hjemme og hygge sagde Nikolaj, selv om der var mere end tusinde kilometer hjem. Jeg var glad – ikke mindst ved at have givet min nysgerrige og kloge søn på 4 år nye oplevelser.

På hjemmebane i badekåbe

Da vi hyggede rundt i vores badekåber og nød al den luksus og den enestående udsigt, satte jeg mig for at læse mere om hotellet – eller området – for det hele hænger sammen. Og hvis man er alenemor – som mig – eller alenefar for den sags skyld, så er det et godt sted at være for både børn og forældre.

Der er simpelthen et program for hele ugen, der også omfatter børnepasning om formiddagen. I mellemtiden kan de ansvarlige forældre så komme på frisørbesøg, gå til massage eller andre initiativer til personplejende fremskridt. I programmet på hotellet – eller ferieparadiset – er der også børneteater, legepladser og hotellet har også en særlig børnebiograf. Og til fælles nydelse er der også en flot swimmingpool. Med så mange muligheder, handlede det vist mere om at vælge fra – frem for at vælge til.

LINK: Hotel Nosalowy Dwor, Zakopane

Vi fik slappet af, og efter at have nydt udsigten og bjergene igen, gjorde vi os klar til at skulle indtage hotellets buffet. Også her var der tænkt på de små størrelser. Der var ikke bare en stor og indbydende buffet, men hele to. En for de voksne og en buffet i børnehøjde og med overraskelser til børn.

Særlige hensyn for Nikolaj

Det var fint det hele, men min kære Nikolaj har allergi, og jeg skal holde noget øje med hvad han indtager. Jeg spurgte tjeneren til råds om hvad der var i de enkelte retter. Det svarede han ikke på, men tilbød straks menuer – specielt til min Nikolaj – som gjorde vi kunne styre uden om hans allergi. Imponerende service og rigtig god stemning. Vi hyggede os med maden og det gode selskab, og vi gik op på vores værelse igen, så vi kunne finde badekåberne frem igen, og efter kort tid var Nikolaj faldet i søvn. Glad og mættet af indtryk fra en lang dag i bjergene. Det samme gjaldt moderen, jeg faldt også hurtigt i søvn.

Morgen med uvejr over Zakopane

Efter uvejret havde lagt sig, kunne i bevæge os uden for vores skønne hotel i Zakopane. Foto: Justyna Krawczyk.

Vi var trætte, og stod først op klokken 10 den næste morgen. Forinden var vi blevet vækket af et voldsomt uvejr. Nikolaj nød udsigten over bjergene og betragtede de voldsomme vinde. Nikolaj er trods hans fire år, meget interesseret i vejrforhold – ikke mindst fordi han har set mange dokumentarfilm på Discovery.

– Puha, mor – jeg tror der kommer en orkan, sagde Nikolaj. Man behøver ikke at have en mand med på sådan en tur for at få instrukser. Nikolaj kom nemlig med rigtig mange kloge ord, vurderinger og betragtninger om vejret. Og han tvang mig til at følge vejrudsigten på tv. Men jeg måtte snart konstatere, at Nikolaj fik helt ret i hans forudsigelser om vejret. Uvejret tog nemlig til, og vi blev anbefalet at blive på området på grund af vejret. Og med Nikolajs vurdering oveni var der ingen tvivl. Vi blev på hotellet. Selv om vi havde lagt andre planer end at blive inde, så blev det en super god dag alligevel.

God buffet – trods sen ankomst

Vi gik til hotellets store morgenbuffet, som stadig var åben, selv om vi nok var de sidste. Vi nød den gode morgenbuffet, mens uvejret rasede udenfor. Bagefter gik vi i svømmehallen og hyggede os i flere timer. Det var skønt. Efter vi atter blev tørrer, fik jeg Nikolaj med på ideen om at han skulle møde andre børn, så vi gik til den særlige børnepasning, som hotelkomplekset blandt mange andre ting, også tilbyder. Her var Nikolaj med i et børneteater og hyggede sig til de helt store smil. Og alt imens kunne mor så liste afsted, og få ordnet håret hos frisøren, og gå til massage. Denne selvforkælelse har jeg det rigtig godt med.

Og alt imens vi nød det hele, klarede vejret op i Zakopane og vinden lagde sig. Nikolaj vurderede, at nu kunne vi godt tage på opdagelse i bjergbyen. Faren var drevet over. Og på hotellet var de enige i min søns vurdering. Vi gik ud fra hotellet, og mod det slot af is og is-labyrinten, som vi kom så hurtigt fra i går.

Slot af is med 14 meter høje tårne

Snowlandia Zakopane 2017, Największy Śnieżny Labirynt na świecie

 

Vi gik mod Wielka Krokiew og det store slot, der er bygget af is. Det er et imponerende bygningsværk, og det er noget uvant at gå rundt i en bygning af sne og is. Det er som at være med i et eventyr. Nikolaj var helt vild med slottet, og de ting man kunne opleve der. Vi var oppe i det 14 meter høje tårn, gennem hemmelige gange og med mange isskulpturer undervejs. Nikolaj var så vild med at han kunne ligge i en seng lavet af is, ovenpå is. Efter at have set det meste af slottet, også udsigtsposten med en fantastisk udsigt over området, ville mor gerne videre. Godt vi havde vores flyverdragter på den dag, ellers havde følelsen af at være på slottet, nok været som var man i et køleskab.

EKSTERNT LINK: Mere om slottet af sne og is

Derfor var det også dejligt at afslutte besøget på slottet med lokal mad – grillet ved en hyggelig bålplads. Nikolaj var begejstret, men klokken var mange og det havde været en lang dag. Jeg bestilte en taxa tilbage til vores hotel, hvor en stor buffet stod og ventede på os. Og vi tog igen for os af retterne – Nikolaj ved børnebuffet, og mig på den i voksenhøjde. Efter en lang dag var jeg mere end meget træt, og det var Nikolaj også. Troede jeg. Altså lige indtil vi kom på værelset.

Min alt vidende søn på 4 år, vidste at svømmehallen stadig var åben, og at vi kunne nå den inden den lukkede – og inden vi skulle sove. Jeg forsøgte at tale ham fra ideen, men hans argumenter var for stærke, og mor og barn tog atter i hotellets svømmehallen. Efter en halv time sagde moderen dog stop, og vi gik på værelset og muntrede os sammen over dagens mange indtryk. Og vi faldt begge meget hurtigt i søvn.

EKSTERNT LINK: Mere om kælkebakken

Nikolaj og mor på toppen

Vi vågnede op til et utroligt smukt syn – og ikke som den foregående dag. Nu var der skyfri himmel, masser af solskin, ingen blæst og en masse dejlig sne. Nikolaj – min vejrekspert – kom til samme resultat. Vi kunne ikke komme hurtigt nok ud ad døren. Vi besluttede os at vi ville op på det højeste punkt i det gode vejr, så vi tog af sted mod Kasprowy Wierch, der ligger 1987 meter over havets overflade. Vi gik de tre kilometer fra vores hotel til Kuznice, hvor liften der kunne bringe os til toppen var.

Spændende tur op

Nikolaj var spændt og glædede sig. Det kneb lidt mere med moderen. Selvom jeg har været stewardesse og er vant til lidt af hvert, så var jeg ikke vild med at tanken om at svæve 180 meter over jorden. Men det måtte jeg bide i mig, og følge min nysgerrige søn. Op i liften med os. Svævebanen sneg sig af sted med en fart på 8 meter i sekunder. Afstanden op til toppen med banen var over fire kilometer lang. Jeg synes det var en meget laaaang tur. Derfor var det også passende, at der lå en dejlig restaurant, lige der hvor vi kom op med liften. Her fik vi en fortjent kop varm the. Vi fik den tillægsgevinst med, at restauranten er den højeste beliggende restaurant i Polen – den ligger 1959 meter over havets overflade.

Koldt på toppen, mor

Nikolaj ville helt op på toppen af det højeste bjerg – Kasprowy Wierch – og det ønske måtte moderen til sidst indfri. Vi gik opad, og vi gik opad – indtil vi endelig nåede toppen. Det var godt, at Nikolaj fik sin vilje og at vi kom helt op. Det var enestående, imponerende og meget specielt at kigge ud over Tatra-bjergene. Nikolaj var også vildt begejstret. Vi kom hurtigt i snak med mange gode og rare mennesker på udsigtsposten. De fortalte Nikolaj og moderen en masse spændende historier om bjergene og området gennem tiderne – historier vi aldrig glemmer.


Nikolaj og mor på toppen af Polens største bjerg. Foto: Justyna Krawczyk.

På enden ned igen

Det var nemt at gå op til det højeste punkt, men det var mere kompliceret at komme ned igen. På Nikolajs initiativ satte vi os ned på vores flade, og kom ned som var vi på en rutsjebane. Det var vildt sjovt, men det blev lidt mere problematisk, da vi skulle bremse igen. Vi havde fået alt for meget fart på i den glatte sne, men det lykkedes os at få stoppet lige ved liften – eller svævebanen, der kunne føre os ned til byen igen. Efter godt halvanden time på toppen var vi klar til at se hotellet igen, efter en rigtig spændende dag.

Jeg måtte lægge min kære søn på en jakke, men han vågnede straks han hørte klokkerne fra hestevognen. Foto: Justyna Krawczyk.

Vi kom til hotellet midt på eftermiddag, og jeg var så glad for dagens indtryk, at jeg syntes det skulle fortsætte. Så mor besluttede, at vi skulle ud på en ny oplevelse. Vi skulle ud at køre i hestevogn. En time efter vi var ankommet til hotellet, tog vi afsted igen med taxa til Koscielisko. Her kunne man komme på en tur i hestevogn. Nikolaj sov hele vejen – det havde været hårdt at være bjergbestiger, og da vi ankom til stedet mig hestevognene, kunne jeg ikke vække ham. Og selv om jeg har en lille dreng, er han meget stor når man har ham under armen. Den lille dreng begyndte også at sove, og jeg måtte lægge ham kortvarigt i sneen.

Hestevogn med klokkespil

Men så kom hestevognen, og Nikolaj vågnede ved lyden af bjælder og klokker. Det kunne vække ham. Som jeg fortalte ved vores besøg i Krakow, så er Nikolaj helt besat af klokker der kimer. Det er ikke altid lige sjovt for moderen, men sådan er det jo. VI har skam også klokker hjemme i lejligheden i Holbæk.

Nikolaj var klar. En tur i hestevogn igennem bjergene var en uforglemmelig oplevelse for os begge. Foto: Justyna Krawczyk.

 

Nikolaj var i sit es, mens vi sneglede os i hestevogne sammen med flere andre til Dolina Chocholowska-dalen. Det er en populær attraktion. Da vi ankom efter den smukke tur med hestetræk, blev vi mødt af venlige mennesker og god stemning. Vi fik også skøn mad, lokale specialitet og Nikolaj nød især, at vi kunne grille pølser over åben ild. Der var også en særlig polsk udgave af julegløgg, som blev indtaget i store mængder i kulden. Det var hyggeligt, og både Nikolaj og moderen havde en skøn oplevelse. Turen hjem i hestevognen var meget underholdende, det var tydeligt at også de andre passagerer syntes godt om den særlige polske gløgg. Vi kom tilbage til hotellet til midnat, Nikolaj var stadig vågen. Men da vi lagde os til at sove lige efter ankomsten, faldt vi begge i søvn i samme sekund vi ramte puden. Udmattet og tilfreds over endnu en mindeværdig dag i bjergene var slut.

På ski i Zakopane

Zakopane er også et godt sted at stå på ski, men det nåede vi ikke denne gang. Bakkerne favner ellers alle niveauer af skiløbere; fra nybegyndere til de professionelle. Hvis man ikke har stået på ski før, kan man få undervisning af de erfarne instruktører.

Man kan tage svævebanen til toppen af toppen Kasprowy Wierch, som Nikolaj og jeg gjorde. Den ligger 1987 meter over havets overflade. De mest populære skiløjper i Zakopane er i området mellem Kasprowy Wierch og Hala Gąsienicowa – der er over 7 kilometer løjper. Ruterne fra Nosal og Gubałówka er også meget populære.

Szymoszkowa er det foretrukne sted for snowboardere. I Witow og Bialka Tatrzanska nær Zakopane, er der lavet særlige pister med forhindringer, så gæster på snowboard kan udfolde sig markant i luften, og med særlige baner, der er lavet til formålet. Nye eventyrer ventede i den næste by.

EKSTERNT LINK: Mere om skisport ved Zakopane

Bjergby til vinter og sommer sport

Efter et skønt ophold i Zakopane, fortsatte vi dagen efter – og op ad dagen – til bjergbyen Bukowina. Vi tog en lokal bus de bare 16 kilometer, som der er mellem de to byer. Og selv om det er en kort strækning, så var det ad snoede bjergveje og en chauffør der kørte på en meget spændende måde, der kræver stærke nerver. Men vi nåede sikkert frem, og Nikolaj nød de mange indtryk på turen.

Bukowina er en lille hyggelig bjergby, hvor formålet er at stå på ski om vinteren, og gå i bjergene om sommeren. Og begge dele mestrer byen til fulde. Bukowina Tatra er blandt de højest beliggende turiststeder i Polen. Bukowina tiltrækker i stigende antal turist både sommer og vinter. Der er 22 moderne skilifte i byen. Det giver nogle fremragende forhold for skiløbere og snowboardere, og stedet besøges da også af mange skientusiaster fra hele verden. De fleste af skiløjper er oplyste i de mørke timer, og området er særdeles velegnet til langrend ski.

Vandland og wellness i særklasse

Vi blev indkvarteret på et mere beskedent hotel, i forhold til den luksus vi blev mødt med på hotelkomplekset i Zakopane. Men vi var kommet for at besøge skiområdet og det imponerende Badeland Bukowina.

Badelandet er stort, og en oase af termiske bade og med en fantastisk udsigt over Tatra nationalpark. Der er ikke mindre end 12 swimmingpools og det termiske vand har en temperatur på mellem 30 og 38 graders varme – vel at mærke ude og inde. Der er også et hav af muligheder for forskellige former for sauna. Og hvis ikke det er nok til at give velvære, så tilbyder det flotte badeland også kropspleje, massage og terapi i særklasse. Og så er der også både ansigts- og kropsbehandlinger af enhver art, i det super moderne badeland. Og mineralerne er der også nok af. Her er vand blandet med natrium, calcium, klor, kalium, svovl og magnesium. Badene indeholder så mange mineraler, at det ikke kan undgå at give forbedringer i kroppen. Og så siger de også, at huden bliver både strammere og pænere af alle de mineraler. Alt sammen udføres af dygtige og søde medarbejdere, der er alt fra terapeuter til kosmetologer. Der er også otte forskellige slags sauna.

EKSTERT LINK: Badeland Bukowina

Jeg var naturligvis mest de mange bade og behandlinger man kunne få. For Nikolaj var det vandrutsjebanen der var mest populær. Men der var også mange andre sjove og underholdende ting, for de mindste gæster i det særlige kur-, helse- og badeland i bjergene.

Skiløb udsat til senere

Jeg havde besluttet mig for, at Nikolaj skulle prøve at stå på ski. Bukowina er et af de gode steder for skisport i området. Jeg var ikke sikker på at han er stor nok til det, og mor fik ret. Vi gjorde forsøget med en sød og dygtig skiinstruktør, men Nikolaj brød sig ikke om at have ski på, så vi droppede ideen igen. Til gengæld var der så mange andre sjov og spændende muligheder for børn i før-ski alderen, så vi savnede ikke skiløbet.

EKSTERNT LINK: Ski i Bukowina (polsk)

Fra bjergene til Krakow

Efter nogle skønne dage i Zakopane, Bukowina og andre steder i bjergene, gik turen tilbage til Krakow. Fra bjergbyen er der cirka 80 kilometer til lufthavnen i Krakow, men vi havde besluttet os for at slutte turen af med en nat i Krakow. Vi tog en taxa ind til byen, hvor vi havde en aftale med min far. Den sidste aften boede vi på Hotel Puro, tæt på det store indkøbscenter Galeria Krakowska og byens hovedbanegård. Puro er en polsk hotelkæde, der er nordisk inspireret og med et højt serviceniveau. Puro hotellerne findes i de fleste større polske byer. Men det var ikke lang tid vi kunne nyde hotellet denne gang.

EKSTERNT LINK: Puro hotellerne

Nikolajs morfar havde tilbudt at møde os i Krakow, og havde inviteret os på restaurant. Det kunne vi naturligvis ikke sige nej til, og det glædede vi os meget til begge to – eller rettere alle tre. Det er ikke så tit det er muligt at vi kan mødes. Morfar havde valgt restauranten Wierzynek. Den slog første gang dørene op tilbage i 1947.

Mæt af indtryk

Jeg kunne mærke på Nikolaj gennem hele turen, at han havde hygget sig og suget alle de nye indtryk til sig. Og hvis jeg en gang imellem var i tvivl, så blev det gjort til skamme da jeg hørte min Nikolaj – på snart 5 år – fortælle sin morfar om vores oplevelser; bjergene, det højeste punkt, papegøjen, klokkerne i hestevognen og i Krakow, skiliften og det enorme badeland i Bukowina. Det blev et dejligt punktum, for en helt igennem dejlig tur med skønne oplevelser og en glad mor og dreng. Det var en skøn, dejlig og mindeværdig aften, men alt for kort. Vi skulle meget tidligt op.

Tidligt op og afsted

Skønt var det da heller ikke næste morgen, da vi skulle forfærdelig tidligt op. Det bliver jeg aldrig verdensmester i at gøre. Vi havde et fly hjem til København allerede klokken 6.15. Til gengæld kostede billetten ikke ret meget. Nikolaj klarede morgenen nemmere end moderen, men vi kom da alligevel godt afsted og til tiden mod lufthavnen.

Da vi havde sat os i flyet, og inden vi fik spændt sikkerhedsbæltet, fik jeg endnu en krammer fra Nikolaj med ordene: Hvornår skal vi i bjergene igen, mor? Jeg reagerede med et stort smil. Moderen kan med stor overbevisning klart anbefale vinterferie i det sydlige Polen, og hvis jeg skulle komme i tvivl, skal jeg bare spørge Nikolaj. Jeg glæder mig allerede til vi skal afsted igen.

Da vi fik spændt sikkerhedsbæltet, faldt vi begge i søvn. Vi vågnede først da vi landede i København Lufthavn.

Nu var vi kommet ned på jorden igen…

 

 

ZAKOPANE: Tusindvis af mus

Vi besøgte også et Musehus i Zakopane. Følg link.

SE OGSÅ: Musehuset i Zakopane med tusindvis af mus

ZAKOPANE: Eksperimentarium vakte jubel

Vi besøgte også en oplevelsespark – det var virkelig en oplevelse hver. Følg link.

SE OGSÅ: Oplevelsesparken, Zakopane

Nikolaj synes det var sjovt at bevæge sig med farverne i oplevelsesparken. FØ

SE OGSÅ: Oplevelsesparken, Zakopane