LUXEMBOURG: EU-domstolen står fast i ny afgørelse. Ændringerne i ny polsk lov om disciplinær-kammer for dommere er ikke nok.
En ny dom fra EU-domstolen slår fast, at den polske regerings ændringer om et særligt disciplinær-kammer for dommere, er ikke nok. Derfor står domstolen fast på, at Polen skal ændre det særlige udvalg, der kan ansætte, straffe og afskedige dommere i højesteret efter forgodtbefindende. Præsidenten havde lavet nogle ændringer i loven, og mente at den dermed levede op til de demokratiske spilleregler. Men det var dommerne ikke enige i.
LINK: Polens regering vil fritages for EU-dagbøder
Det er Europa-Kommissionen der af flere omgange, har klaget over Polen til EU-Domstolen.
I juli 2021 afgjorde EU-domstolen, at Polen skulle nedlægge højesterets disciplinærkammer, indtil der er afsagt en endelig dom. Da Polen nægtede at følge afgørelsen, blev polakkerne tildelt dagbøder på 1 million euro.
Så nedlagde regeringen kammeret, men oprettede et andet med samme funktion og med et nyt navn. Og det hopper de ikke på i Bruxelles, og nu heller ikke hos EU-domstolen
EU-domstolen: Dagbøder halveres
Domstolen erkendte dog i dagens dom, at der var sket fremskridt, og nedsatte dagbøderne til 500.000 euro om dagen, fremfor en million. Warszawa har dog ikke betalt dagbøderne, selv om EU har sendt 16 opkrævninger.
Sagen har foreløbig kostet Polen 360 millioner euro.
Link: wp.pl