Organisationer vil have udenlandsk arbejdskraft

Polen har brug for udenlandsk arbejdskraft. Elleve erhvervsorganisationer opfordrer regeringen til at fremme den lovlig import af fremmed arbejdskraft. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

WARSZAWA: 11 erhvervsorganisation vil have udenlandsk arbejdskraft. De opfordrer regeringen til at støtte lovlig og bæredygtig indvandring.


En gruppe på 11 førende erhvervsorganisationer i Polen, vil have mere udenlandsk arbejdskraft til landet for at kompensere for manglen på arbejdskraft.

– Vi ønsker at understrege vigtigheden af arbejdsindvandring for væksten i Polens velstand, skriver organisationerne, der blandt andet omfatter Business Centre Club, Federation of Polish Entrepreneurs og Lewiatan Confederation.

Polen har en historisk lav arbejdsløshed. Underskriverne peger på stor mangel på arbejdskraft i mange erhverv, herunder 150.000 i den polske it-sektor og det samme antal gør sig gældende inden for transport. Andre erhvervsområder der skriger på arbejdskraft, er byggeriet, industrien og serviceerhvervene.

LÆS  E-handelsgiganten Amazon er gået ind på det polske marked

– Det er ikke kun erhvervslivets behov, der vil stige, men også manglen på det sociale område, sundhedsvæsenet og andre offentlige tjenester. For effektivt at løse disse spændinger har og vil vi ikke have andet valg end at fortsætte med at drage fordel af lovlig arbejdsindvandring, skriver organisationerne.

LÆS  Polsk politi i demonstration med krav om mere i løn

Fald i befolkningstal

Sidste år oplevede Polen den største befolkningsnedgang i et EU-land på 133.000 personer. Det er sjette år i træk med tilbagegang. Siden 2018, hvor Polen sidste oplevede befolkningstilvækst, er befolkningen faldet med over 1,35 millioner mennesker, viser tal fra Eurostat.

LÆS  Mindstelønnen stiger – virksomheder forlader landet

Tilgang af udenlandsk arbejdskraft

Polen har allerede udstedt flere opholdstilladelser til ikke-EU-indvandrere end noget andet EU-land i de seneste seks år. De fleste kommer fra nabolandene Ukraine og Belarus/Hviderusland, lige som der er en stigende antal fra Asien og Sydamerika.

Antallet af udlændinge registreret i Polens socialforsikringssystem (ZUS) steg fra 200.000 i 2015 til 1,13 millioner i 2023.

Indvandring af arbejdskraft til Polen er fordoblet

 

LÆS  Regering vil sætte top-direktører ned i løn

Udenlandsk arbejdskraft eller ej!

Mere nyt fra Polen på dansk? Vi fravalgt en betalingsmur omkring os, for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark og Sverige mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde med et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905 eller direkte til vores bank: Danske Bank: 4315 – Konto: 0012245351. Det vil være en meget stor hjælp! Du er også velkommen til at skrive til os på info@polennu.dk!