WASHINGTON: Pentagon har onsdag meddelt at USA vil sende yderligere 3.000 soldater til Europa – 1.700 af dem til Polen.
Pentagon har meddelt, at præsident Joe Biden har godkendt udsendelsen af yderligere 2.000 amerikanske soldater til Polen og Tyskland, samt 1.000 til Rumænien.
– Indsættelsen er af midlertidig karakter, siger John Kirby der er talsmand for Pentagon på en pressekonference i Washington.
Et signal til Moskva
– Det er et klart signal om, at vi er klar til at forsvare os mod enhver aggression. Han sagde også, at soldaterne vil komme til Europa i de kommende dage.
Det polske forsvarsministerium oplyser, at der kommer 1.700 amerikanske soldater i løbet af denne uge. Der er tale om elite enheder fra flyvevåbenet, der har hovedkvarter på Fort Bragg i North Carolina.
– Det er enheder der kan flytte sig meget hurtigt, siger talsmanden.
Flere soldater klar
De i alt 5.000 soldater udsendes som modsvar på den russiske aggression, og på Ruslands opmarch af tropper langs grænserne til Ukraine. Talsmanden for Pentagon sagde også, at yderligere 8.500 amerikanere står standby – klar til at rykke til Europa.