WARSZAWA: Nogen siger, at Europas fremtid afhænger af valget i USA, men Europas fremtid afgøres ikke ved valget, men af os selv, siger Donald Tusk.
Polens statsminister Donald Tusk, går i rette med dem som mener at Europas fremtid afgøres ved præsidentvalget mellem Trump og Harris i USA på tirsdag.
– Ifølge nogle afhænger Europas fremtid af valget i USA, men det afhænger af os selv i første omgang, skriver Tusk ifølge det polske nyhedsbureau PAP.
– Uanset udfaldet af valget, er æraen med den geopolitiske outsourcing forbi, siger den polske statsminister. Fra hans tid som EU præsident, har Donald Tusk mødte Donald Trump flere gange, ligesom han også har samarbejdet med Biden/Harris administration i de senere år.
Europas fremtid afgøres?
Blandt både demokrater og republikanere er der sejrsstemning før tirsdagens valg. Demokraterne tror på at de mange amerikanske kvinder vil afgøre valget med velsmurt valgmaskine. Republikanerne tror på at en problematisering af indvandringen og de fejl som Harris-lejren begår, kan give dem sejren.
Selv om valget først finder sted på tirsdag – den 5. november – så har det i flere uger været muligt at stemme og brevstemme i de fleste stater.
40 procent har stemt
Ifølge oplysninger fra NBC Television havde mere end 60 millioner vælgere stemt i perioden frem til fredag. Selvom antallet af brevstemmer næppe vil nå rekorden fra pandemiåret 2020, hvor 101 millioner amerikanere stemte, så er der på nuværende tidspunkt afgivet 40 procent af alle de stemmer, der blev afgivet på den endelige valgdag for fire år siden.
Tæt løb
Ifølge fredagens analyse fra den amerikanske udgave af Newsweek, så har Kamala Harris et lille forspring til Donald Trump. Både i de nationale meningsmålinger og i syv af svingstater, som er afgørende for det endelige valgresultat. Men forspringet er minimalt, og det er stadig helt åbent om Donald Trump vælges igen, eller om vicepræsident Kamala Harris bliver forfremmet.
Støt polennu.dk
Du kan donere valgfrit beløb til polennu.dk via
MOBILEPAY – 23435905.
Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.