KØBENHAVN: Det er gået op for den polske ledelse, at topmødet i juli aftalte en mekanisme med økonomiske konsekvenser ved krænkelser af EU-værdierne. En ny krise i EU, der gør brexit til en bagatel, er på vej i den nærmeste fremtid, forudser polennu.dk redaktøren.
Mette og Merkel i Bruxelles.
Da topmødet med de europæiske stats- og regeringschefer var slut i juli, var der stor forvirring i mange EU-kredse og i mange hovedstæder.
Den tyske kansler Angela Merkel – og vores egen statsminister Mette Frederiksen – erklærede begge efter mødet, at der nu var indført en mekanisme. Den kan straffe medlemslande økonomisk, hvis ikke de overholder de grundlæggende EU-værdier, herunder retsstatsprincipperne.
Men i den polske hovedstad – og i den ungarske – lød der andre helt toner. Statsminister Mateusz Morawiecki kom glædestrålende hjem, og fortalte at Polen nu skulle have endnu flere milliarder. Både fra det langsigtede EU-budget 2021 – 2017 – og fra den særlige corona-hjælpefond. Og vel at mærke, UDEN at der kunne tages penge fra Polen, som Europa-Parlamentet og et flertal af EU-landene ellers havde krævet det. I al fald så længe landet ikke overholder principperne for retsstaten (tredeling af magten, uafhængige domstole m.v.). Forvirringen var total, men rent faktisk viser det sig nu, at det var Mette og Merkel der havde ret.
Merkel og Mette mekanismen
I juli blev der aftalt en mekanisme, der betyder at krænkelser af EU-værdierne kan straffes ved at stoppe penge til de skyldige lande. Det er en krænkelse i forhold til budgettet, og en sag der kan afgøres ved kvalificeret flertal. Altså uden at Polen kan nedlægge veto. Men det var den polske statsminister ikke helt opmærksom på, da han kom hjem til Warszawa og blev modtaget som en helt.
Den 5. november blev Ministerrådet og Europa-Parlamentet enige om en aftale om netop den mekanisme. Her optræder ordet retsstat for første gang, og selv om det var indlysende i den oprindelige aftale at krænkelser af EU-værdierne også omfatter retsstaten. Det havde man så fra polsk side set helt bort fra.
Kaczynski: Veto på vej
Men allerede den 15. oktober sagde Jaroslaw Kaczynski, at hvis der var betingelser om retsstaten forbundet med penge-strømmen fra EU, så vil Polen nedlægge veto mod hele EU-budgettet og corona-hjælpepakken. – Polen vil ikke finde sig i pengeafpresning, var ordene fra den stærke partiformand, der er styrtdykket i popularitetsmålingerne, dengang. Og det gælder stadig.
LÆS OGSÅ: Enighed om at fratage EU midler for brud på værdier
Virkeligheden er nu for alvor gået op for lederne i Warszawa, og vreden mod statsministeren er stor. Ikke mindst fra partiformand Jaroslaw Kaczynski, men også fra den ekstreme justitsminister Zbigniew Ziobro. Han står bag de mange kritiserede retsreformer i Polen, der nu kan koste landet milliarder af euro. Med den nye mekanisme, kan EU-landene nemlig ved kvalificeret flertal, fratage Polen midler. Imens har den polske ledelse sendt statsminister Mateusz Morawiecki i skammekrogen, og ladet hans stab fører ordet. Justitsministeren kræver at statsministeren nedlægger veto.
Ambassadør møde
Mandag eftermiddag stemte et flertal af EU-landenes ambassadører i Bruxelles, mekanismen igennem med kvalificeret flertal. Polen og Ungarn var imod. Danmark ville med det samme have reglen sendt videre til Europa-Parlamentet, men det tyske formandskab vil formentlige forsøge ad forhandlingens vej først. Selv om det mest af alt ligner en blind vej.
Som et ikke uventet modtræk nægtede den polske EU-ambassadør, at godkende de næste formelle skridt. Det gælder corona-hjælpe-pakken og EU’s budgettet fra 2021 til 2027. Polens EU-ambassadør ville også have EU til at stoppe den såkaldte artikel 7 sag mod Polen, som er den skrappeste proces der findes mod et ulydigt medlemsland. Polen mener at sagen strider mod EU-forfatningen. Det er netop en sag om Polens krænkelser af retsstaten, som har udløst artikel 7 sagen.
Polen – dobbelt veto?
Som det har været tilfældet siden aftalen mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet om mekanismen blev kendt, har Polen truet med at nedlægge veto. For hele EU-budgettet og for den særlige corona-hjælpe-pakke, som ellers skulle udløse en sand guldregn over Polen. Og nu er vi kommet tættere på det tidspunkt, selv om Warszawa stadig mener, at EU-landene kommer til at droppe den kontroversielle mekanisme.
Af rigtig mange gode grunde, kan man med fornuft hævde, at Polen aldrig vil nedlægge veto mod rekordmange EU-milliard til landet. Men det handler ikke om fornuft, men om polsk storhed. Alt tyder på, at Kaczynskis vil bruge lejligheden til endnu et stort opgør med EU gennem et veto, der kan gøre EU handlingslammet overfor nye initiativer, og som kan skade mange corona-nødlidende EU-lande økonomisk, herunder Polen. Det er vand på Kaczynskis mølle at have konflikter med EU. Han vil nemlig gerne slippe af med EU’s ”ulovlige indblanding i polske forhold”. Så han har intet at tabe i den kamp. Han har alle dage været modstander af EU, men har været taktisk klog nok til ikke at sige det højt, da alle ved, at polakkerne hører til blandt de mest EU-positive borgere i fællesskabet.
Det er langt fra første gang, at Kaczynski står bag sabotage af EU-samarbejdet. Mest markant var det, da den daværende præsident Lech Kaczynski længe nægtede at underskrive EU’s Lissabon-traktaten. Blot for at chikanere og destruere EU-samarbejdet.
Derfor er Kaczynski også selvsagt klar til at bruge den ”omvendte artikel 7”; nemlig et veto mod hele EU-budgettet (2021-2027), og den efterspurgte corona-hjælpepakke. Polen kan ikke med et veto stoppe corona-hjælpepakken. Men polakkerne kan med et veto hindre den fælles lånoptagning, der er en forudsætning for EU-corona-hjælpen.
Der er en krise i EU i vente, der er langt større i omfang og konsekvenser, end den britiske udmeldelse af det europæiske fællesskab har været i et par år. Tiden vil vise om det bliver Kaczynski eller Merkel og Mette der overlever opgøret.
Sikkert er det, at det bliver et enten eller…
Jens Mørch, chefredaktør polennu.dk
