KRAKOW: Der er dansk tilfredshed med de europæiske lege i Polen, der netop er afsluttet, siger den danske missionschef.
Der er dansk tilfredshed med European Games 2023 i Polen. Det siger Dansk Idrætsforbunds chef for den danske delegation til European Games 2023 og OL 2024 i Paris, Søren Simonsen til avisen.nu.
– Vi kom ikke hertil med en decideret medaljemålsætning, men jeg må alligevel sige, at 17 medaljer er noget mere, end jeg havde regnet med. Atleterne har gjort det fremragende og repræsenteret Danmark på flotteste vis, siger Søren Simonsen.
– Det har samtidig været en fornøjelse af se, hvordan atleterne på tværs af idrætterne har bakket hinanden op og glædet sig på vegne af hinanden, siger den danske DIF-chef.
(Fortsættes under)
LINK: Årets største sportsevent i Europa bliver i Polen
Dansk tilfredshed
Med 17 medaljer opnåede Danmark en samlet placering som nummer 14 ved legene. Bedre gik det for polakkerne, der var på hjemmebane. Med 50 medaljer; 13 af guld, 19 af sølv og 18 i bronze, sikrede Polen sig en samlet placering som nummer seks ved legene. Italien blev samlet vinder med en medalje høst på 100, hvoraf de 35 var af guld.
(Fortsættes under)
This is the final medal classification 🥇🥈🥉
Italians 🇮🇹 with a hundred medals!😮
Congratulations to every athlete 🔥
Thank you for your dedication 💪#EuropeanGames2023 #EG2023 #WeAreUnity @GrupaORLEN @ORLENUnipetrol pic.twitter.com/KfZtAlAtyd
— European Games 2023 (@eg2023en) July 2, 2023
LINK: Listen over alle resultater ved European Games 2023
7.000 atleter fra 48 lande
Polen deltog med i alt 370 atleter, 188 mænd og 182 kvinder.
De europæiske lege bød på 12 dages konkurrencer fordelt på 29 sportsgrene. Mere end 7.000 atleter fra 48 lande deltog i legene i Polen. European Games 2023 blev afviklet 25 steder, fordelt på 13 byer i det sydlige Polen. Det er tredje gang at European Games gennemføres. Første gang var i Baku i 2015, anden gang i Minsk i 2019, og denne gang i Krakow – eller i hele Malopolska regionen.
Vi har fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil nemlig gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk.
Du kan gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.
D