WARSZAWA: Partiet Razem forlader parlamentsgruppe i protest over regeringen, og truer med at stemme imod finansloven.
Partiet Razem forlader parlamentsgruppen Lewica i protest over regeringen. Det besluttede partiets medlemmer på kongres søndag. Nu vil de lave sin egen gruppe i parlamentet. Indtil nu har venstrefløjspartierne, som også omfatter socialdemokrater, været i samme gruppe og er en del af koalitionsregeringens grundlag.
Officielt resultat: Polens regeringsparti har mistet flertal
Massiv protest mod regeringen
Tidligere på måneden havde Razem gennemført en urafstemning, hvor 53,75 procent af medlemmerne ønskede at partiet skulle forlade gruppen af venstrefløjspartier i Sejmen. Og det blev bakket op af kongressen.
Partiet er utilfreds med finansloven, og synes at Tusk-regeringen har svigtet sine vælgere.
Partiformand er dansker
Formanden for Razem, Adrian Zandberg, der er født og opvokset i Danmark og medlem af Sejmen, mener at Donald Tusk regeringen har skuffet vælgerne fælt efter valgsejren for et år siden.
– Regeringen har foreslået en dårlig og asocial finanslov til parlamentet. (…) Det er ikke den finanslov, vi lovede, sagde Zandberg. Partiformanden sagde også, at den nye parlamentsgruppe vil sende ændringsforslag til finansloven.
– Hvis ikke der kommer ændringer i forslaget, så vil Razem-partiet stemme imod finansloven, sagde Zandberg. Det er især udgifterne til sundhedspleje, som partiet er vrede over, de mener at der mangler 20 milliarder zloty til det område.
– Alle os i oppositionen talte med én stemme om, at det er nødvendigt at øge udgifterne til det offentlige sundhedssystem. I dag foreslår regeringen så en finanslov, der er en dårlig kopi af Lov og Retfærdighed (tidligere regeringsparti, red.), siger parlamentsmedlem Marcelina Zawisza, Razem.
Tre medlemmer bliver
Parlamentsmedlemmerne: Joanna Wicha, Dorota Olko og Daria Gosek-Popiołek bliver i den fælles gruppe af venstreorienterede parti der støtter Tusk-regeringen.