Polakker kræver veto af præsident mod ny medielov

Medielov TVN Polen
Det udløste store demonstrationer foran det polske parlament, da et flertal i uddannelsesudvalget besluttede at genfremsætte en lov, som den polske præsident nedlagde veto mod tidligere i år. Arkivfoto.

WARSZAWA: To millioner polakker har skrevet under på et krav om veto mod ny medielov. I 120 byer var der demonstrationer søndag.


Næsten to millioner polakker har skrevet under på et krav om, at præsident Andrzej Duda nedlægger veto mod en ny medielov, der skal ramme den største frie tv-station TVN. Søndag aften var der demonstrationer mod loven i 120 polske byer. Og trods kulde og corona var fremmødet stort.

LINK TIL UNDERSKRIFT INDSAMLING

I Warszawa talte oppositionsformanden Donald Tusk og Warszawas borgmester Rafal Trzaskowski foran præsidentpaladset. Præsidenten havde forladt paladset om eftermiddagen.

– Vi er her for at sikre frie medie i dag, sagde Tusk.

– Hvis vi er solidariske, vil vi vinde. Vi vil feje denne elendige regering væk, dem alle sammen; der vil ikke være spor tilbage af dem efter, sagde Tusk.

Lederen af det polske bondeparti (PSL) Władysław Kosiniak-Kamysz, advarede i Krakow om at den nye lov ikke alene truer pressefriheden, men også Polens nationale sikkerhed ved at skabe en konflikt med USA, vores største allierede.

Veto mod medielov?

Det er nu op til præsident Andrzej Duda om han vil nedlægge veto. Han har tidligere sagt han ville gøre det, men Jaroslaw Kaczynski – den stærke partiformand – sagde fredag, at præsidenten kan overtales til at skifte mening. USA har truet med indrejseforbud og sanktioner, hvis den Polen vedtager loven. Han kan også sende problemet videre, og lade den politisk kontrollerede forfatningsdomstol vurdere sagen.

Tidligere kommunister

Den nationale regeringskontrollerede tv-station TVP, kører i øjeblikket en hetz mod det frie tv-station TVN, og hævder at den er skabt af folk med kontakter til de hemmelige tjenester under kommunismen.

Polen er siden Kaczynski-regeringen kom til magten i 2015, styrtdykket på det internationale pressefrihedsindeks.

Tusk TVN
Donald Tusk talte foran præsidentpaladset i Warszawa. Men præsident Andrzej Duda havde forladt paladset om eftermiddagen. Privatfoto.

Støt polennu.dk – et frit dansk medie om Polen. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – På forhånd tak, du gør en forskel.

Polens parlament vedtager kontroversiel medielov