Trækker forslag om domstole der skulle frigive EU-midler

EU-midler
Interne uenighed og en præsident der ikke er blevet rådført, har betydet at Kaczynski-regeringen nu trækker et forslag, der ellers skulle give Polen adgang til milliarder fra EU. Foto: Marek Burawski, KPRM.

WARSZAWA: Interne uenigheder i regeringen, og en præsident der vil nedlægge veto, betyder at et forslag der skulle frigive EU-midler trækkes.


Polens regering trækker nu et forslag, der skulle ændre forhold omkring domstolene, for at bane vejen for at få de fastfrosne EU-midler kommer til udbetaling.

Det er Kaczynski-regeringen, der selv har fremsat forslaget. Men interne uenigheder og en præsident der føler sig holdt udenfor, har nu fået regeringen til at trække forslaget.

– Jeg vil ikke tillade, at der gennemføres ændringer i det polske retssystem, som vil underminere dommerudnævnelser der er foretaget af præsidenten, siger præsident Andrzej Duda om forslaget. Han tilføjer: Præsidentens beslutning er endelig og indiskutabel.

(Artiklen fortsættes under)

Udmeldingen betyder at præsidenten vil nedlægge veto. Præsidenten er dog enig i, at det er vigtigt at låse op for Polens EU-midler, og han vil vurdere om lovforslaget overholder den polske forfatning. Men det er polakkernes suveræne ret at indrette retsvæsenet efter polakkernes ønsker.

EU-midler stadig i sigte

Forslaget er ikke droppet, men konsultationerne og grundlaget for lovændringerne, skal sikres først.

Polens kontroversielle justitsminister mener, at forslaget strider mod den polske forfatning. Han vil ikke stemme for, og det betyder at Kaczynski-regeringen skal have støtte fra oppositionen, for at forslaget kan opnå flertal. Det største oppositionsparti, har allerede tilbud Kaczynski-regeringen at stemme for et forslag, der kan løsne op for blokeringen af EU-midler der var tiltænkt Polen.

Dramaet mellem Bruxelles og Warszawa fortsætter – og det gør dramaet i Warszawa også.

 

Polakker: Justitsminister skyld i at EU tilbageholder penge

LÆS OGSÅ: Justitsminister skyld i at EU tilbageholder penge

.