WARSZAWA: De polske myndigheder udsender i dag advarsler til polakker på SMS, om kraftigt uvejr i dag og i nat: Find sikkert husly, skriver vejrtjenesten i Polen.
Polen har de seneste dag været præget af kraftig varme, storme og regn. Og det bliver ikke bedre lige med det samme. I dag advares der mod kraftigt uvejr og store regnmængder. Værst i det nordlige og vestlige Polen, skriver gazeta.pl.
Flere steder har der allerede været oversvømmelserne. I nat bliver uvejret fulgt op af haglvejr og meget stærk vind. Udsigten gælder det centrale Polen, samt i nord og øst. Der advares tillige mod nye oversvømmelser lokalt. Søndag ventes der regn over det meste af Polen.
SMS-advarsler
Myndighederne har i dag udsendt advarsler til polakker på SMS, hvor i polakkerne opfordres til at finde et sikkert husly for uvejret.
Juli bliver meget varm i Polen, og vil formentlig også blive præget af hurtige vejrskift, som skybrud, tordenvejr, hagl, stærke vindstød og måske også tornadoer, forudser IMGW-vejrtjenesten. Det ser ud til at den kraftige varme fortsætter i august, hvor chancerne for tordenvejr vil være langt mindre. IMGW forudser også, at varmen holder langt ind i september.
Polen har tidligere været præget af voldsomme oversvømmelser.