Ruslands sejr fejret på Rådhuspladsen i København

Ruslands sejr under den store Fædrelandskrig (1941-1945) blev markeret på flere store pladser torsdag, også i København. Foto: Daniel Zysk.

KØBENHAVN: Ruslands sejr i Fædrelandskrigen (1941-1945) blev markeret på store pladser torsdag, også på Rådhuspladsen i København.


Ruslands sejr i Fædrelandskrigen (1941-1945) blev markeret på Den Røde Plads i Moskva, hvor den russiske diktator Vladimir Putin holdt en kort tale. Også i København blev dagen fejret på Rådhuspladsen, men fremmødet var noget begrænset, som billedet fra manifestationen også viser. Trods det ringe fremmøde var den godt organiseret, og med klare tekster om Rusland og 9. maj.

(Fortsættes under)

Fejring af Rusland - København Rådhusplads 9. maj 2024

Vladimir Putin sagde i sin tale ved parade på Den Røde Plads:

– I Vesten vil de gerne glemme læringen fra Fædrelandskrigen. Men vi husker, at menneskehedens skæbne blev afgjort i de store slag nær Moskva og Leningrad, sagde præsident Putin under dagens tale.

Putin sagde også under talen, at Rusland er klar til at kæmpe igen – også med atomvåben. Men i sin fremlægning fordrejer den russiske diktator igen de historiske fakta. Den store ”Fædrelandskrig” er nemlig en ren russisk opfindelse for at dække over Ruslands samarbejde med Nazityskland.

(Fortsættes under)

Putins bande har indledt sejrsruten mod Berlin

Stalin og Hitler aftalte krigen

Anden Verdenskrig (1939-1945) blev aftalt og indledt af det kommunistiske Sovjetunionen og af det nazistiske Tyskland. Den 23. august 1939 aftalte de to lande at dele Polen mellem sig. Tyskland gik ind i Polen den 1. september fra vest – det første skud blev udløst ved Westerplatte i det nuværende Gdansk – og Rusland gik som aftalt ind i Polen fra øst den 17. september 1939.

Hitler snød naiv Stalin

Da Sovjetunionen og diktator Josef Stalin havde sikret, at det nazistiske Tyskland kunne kæmpe i fred andre steder i Europa for russerne, så gik Tyskland alligevel til stor russiske overraskelse, ind i Sovjetunionen i juni 1941. Stalin var godt nok advaret om de tyske planer, men han betragtede den tyske diktator Adolf Hitler som en nær ven, så budbringerne om Hitlers planer blev ofte aflivet eller blot udskammet. Derfor var Rusland også uforberedt på angrebet fra Tyskland – et angreb hvor det lykkedes Hitler at erobre områder bare 30 kilometer fra Moskva samme år.

Vejret – den hårde vinter – blev til fordel for Rusland, og den russiske diktator måtte søge om hjælp hos USA, Frankrig og Storbritannien mod hans tidligere ven Hitler.

Kun med støtten og våben fra vesten, kunne den Røde Hær med hjælp fra allierede styrker, nedkæmper Hitlers magt imperium. Det står lysende klart, at Adolf Hitler og Josef Stalin indledte Anden Verdenskrig, og at den store Fædrelandskrig, alene blev vundet, fordi Stalin og Den Røde Hær fik bistand og våben fra vesten.

Ikke Anden Verdenskrig i Rusland

Derfor nævnes Anden Verdenskrig ikke i den russiske historieskrivning, men derimod den store Fædrelandskrig fra 1941 – 1945. Her blev Sovjetunionen nemlig overfaldet af Adolf Hitler, og det er den historiske fortolkning af Anden Verdenskrig i Moskva.

Russisk ambassadør på Bornholm

Trods den russiske manifestation i København, så var Ruslands ambassadør i Danmark taget til Bornholm for at lægge en krans for de faldne russere. TV2/Bornholm mødte ambassadøren, der ikke havde meget lyst til at tale med den bornholmske tv-station.

LINK: TV2/Bornholm møder russisk ambassadør

Ruslands sejr under den store Fædrelandskrig (1941-1945). På Rådhuspladsen i København blev dette manifest uddelt til interesserede. Foto: Daniel Zysk.