EU: Ændringer i Polen er ikke nok til udbetaling af penge

EU-domstolens dommere
Selv om Polen har besluttet af nedlægge det særlige disciplinærkammer, så er der ingen penge på vej til Polen, før den politiske kontrol med dommerne er væk. Arkivfoto.

BRUXELLES: EU-kommissionens formand siger, at de polske ændringer på retsområdet ikke er nok til at Polen kan få udbetalt penge.


Polen har stadig lange udsigter til at få penge efter corona-pandemien.

– Polen opfylder ikke alle EU-kommissionens krav, siger kommissionens formand Ursula von der Leyen. Før det sker, kan Polen ikke få udbetalt de indefrosne EU-milliarder.

Formanden oplyser også, at arbejdet med vurderingen af de polske ændringer, ikke er afsluttet. Det er en lov fra maj, underskrevet af præsidenten i juni, der betyder en formel nedlæggelse af det særlige disciplinærkammer for dommere. Se med polske øjne skulle nedlæggelsen kunne afslutte konflikten om corona pengene. Men det er ikke nok, da dommerne stadig er under politisk kontrol, er vurderingen.

Penge på hold

– Så det spørgsmål skal stadig løses for at overholde aftalen, og dermed for at låse op for den første udbetaling, siger Ursula von der Leyen. Dermed bekræfter hun næstformand Vera Jourova udtalelser torsdag om at Polen fortsat ikke opfylder betingelserne.

Medlem af Europa-Parlamentet og tidligere statsminister i Polen, Beata Szydlo, sagde at nogle medlemmer af Europa-kommissionen leder efter alle måder at blokere for penge til Polen på.

Sagen er udløst en del forvirring, da medier verden over har skrevet, at de mange penge til Polen allerede er på vej. Det er ikke tilfældet. Men planen der udgør forudsætningen for tildeling af penge, planen til genopretning i landet efter pandemien, er godkendt. Nu mangler Polen blot at leve op til betingelserne. Det er især i forhold til retsstaten at den polske Kaczynski-regering fortsat ikke lever op til egne aftaler.

Polen står til at modtage 36 milliarder euro, en del af det som et lån, til genopbygning efter corona-pandemien.

STØT FRIE MEDIER – STØT POLENNU.DK
F.eks. med
DKK 200,00 eller DKK 500,00