Flere butikker skal holdes lukket om søndagen

lukket om søndagen
Den polske dagligvarekæde Zabka, var den første i Polen til at udnytte et hul i loven om at holde lukket om søndagen. Nu bliver reglerne strammet. Arkivfoto.

WARSZAWA: Et flertal i parlamentet vil stramme reglerne for at holde lukket om søndagen. Kæder udnytter en undtagelse i loven.


Polens parlament har stemt en ny lov igennem, der skal sikre at flere butikker holdes lukket om søndagen. Regeringen indført en lov, der betyder at det kun er tilladt for butikker at holde åbent på syv udvalgte søndage om året. I loven er butikker med postudlevering undtaget. Derfor har mange supermarked- og dagligvarekæder efter tilbudt pakkeudlevering til sine kunder. På denne kreative måde udnytter kæderne hullet i loven til at holde åbent om søndagen året rundt.

Derfor har et flertal på 272 parlamentsmedlemmer (460 medlemmer) – 135 stemte imod. Blandt de medlemmer der stemte for, var medlemmerne af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). De indførte reglen om at holde lukket om søndagen tilbage i 2018. Det var efter pres fra fagforeningen Solidaritet (5 procent af polakkerne er organiseret i en fagforening) og den katolske kirke i Polen.

Lukket om søndagen med få pakker

Loven betyder, at kæderne og andre butikker, fremover skal kunne dokumentere at pakkeomsætningen udgør mere end halvdelen af forretningens omsætning. Ellers skal de være lukket.

Den første store kæde, der udnyttede hullet i loven om at holde lukket om søndagen, var Zabka, der er en kæde af dagligvarebutikker. Over 20 andre kæder, heriblandt Kaufland, Biedronka og Lidl, har fulgt Zabkas eksempel og har åbent hver søndag.

Selv om stramningen af loven er vedtaget, skal den godkendes i overhuset og til sidste underskrives af præsidenten. Først fra det tidspunkt, kan loven være gældende.

Reserved_butik_Polen_tøjkæde

LÆS MERE: Notes From Poland (engelsk)