Første el-busser fra polsk busproducent på vej

    Polen_er_Europas_tredjestørste_producent_af_busser_0

    Solaris-busserne kan man møde i Aarhus, som har mere end 100 af de polske busser. Foto: Bjarne Jensen.


    POZNAN: Den polske busproducent Solaris satser på stor eksport af nye el-busser.


    Den polske busproducent, Solaris ved den polske by Poznan, er ved at teste en ny busmodel der kører på el.

    – Vi tester bussen i øjeblikket, og vi mener, at have taget et vigtigt skridt ind i fremtiden, siger Zbigniew Palenica fra ledelsen i Solaris til nyhedsbureauet PAP.

    Kendt fra Aarhus

    I Danmark er de Solaris busser mest kendt fra gadebilledet i Aarhus, hvor der kører over 100 polske busser på diesel.

    Først til Østrig og Tyskland

    Polen har allerede solgt den nye el-udgave (Solaris Urbino 12 Electric) til Tyskland og Østrig. De første el-busser fra Polen vil kunne opleves i Brunswick, Niedersachsen, og i den østrigske by Klagenfurt.

    Tyskland er Solaris største marked uden for Polen, og busproducenter har frem til i dag leveret over 2.000 busser til landet.

    Dobbelt pris

    De nye el-busser er dobbelt så dyre som almindelig busser på traditionelle brændstoffer, men de er mindre energiforbrugende og langt mere miljøvenlige, skriver den polske busproducent.