International aftale om reduktion af atomvåben

    Barack_Obama,_Polen,_Donald_Tusk,_Lech_Kaczynski_polennu

    Premierminister Donald Tusk og præsidenterne Barack Obama og Lech Kaczynski under et møde i den tjekkiske hovedstad i går. Foto: gov.pl.


    PRAG: Præsidenterne for USA og Rusland underskrev i går en aftale om reduktion af kernevåben med 30 procent. USA fastholder missilforsvar i Østeuropa.


    I går aftalte verdens største atommagter, USA og Rusland, en nedrustningsaftale der betyder at næsten 30 procent af atomvåben sprænghovederne skal droppes.

    For et år siden var Barack Obama også i Prag, hvor han lovede at gøre noget for begrænsningen af atomvåben. Næsten et år efter på samme sted blev tale til handling.

    Aftalen hedder Ny START, og erstatter en aftale fra 1991. Aftalen skulle for længst have været fornyet, men Ruslands modstand mod missilskjold i Polen og Tjekkiet, samt russernes invasion i Georgien har hidtil gjort forhandlingerne svære.

    Rusland kan udtræde af aftalen, hvis de føler sig truet af missilforsvar eller andet i Østeuropa.

    Win-win situation

    – Det er en aftale med to vindere, sagde den russiske præsident Medvedev på pressemødet efter aftalen var underskrevet.

    Sikkerhed til øst

    Premierminister Donald Tusk og ledere fra 10 andre central-og østeuropæiske lande er også i Prag. I går deltog de i en arbejdsmiddag med præsident Barack Obama, og i går aftes havde den amerikanske præsident inviteret på middag kl. 19 i den amerikanske ambassade i Prag.

    Præsident til middag

    Den polske præsident Lech Kaczynski og ledere fra Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Slovenien, Kroatien, Litauen, Estland, Letland, Rumænien og Bulgarien, deltog også i middagen.

    Præsidenten redegjorde for, at USA havde fastholdt kravet om at opstille raketter i bl.a. Polen, selv om det har udløst russiske vrede.