Polen vandt i sidste minut over Rusland ved kvartfinalen i Herning, og kan nu se fre til at spille semifinale mod Holland fredag. Foto: ZPRP.
HERNING: Polens håndbold-piger besejrede Rusland i sidste minut, og Polen er nu klar til semifinalen mod Holland ved håndbold VM i Herning på fredag.
Det begyndte godt for de rød-hvide polske håndbold-piger, der flere gange har vundet over Rusland i store turneringer, og polakkerne sad på spillet hele første halvleg og kunne gå til pause med en føring på 11-9.
Nervepirrende anden halvleg
Rusland kom dog stærkt igen i anden halvleg og viste, at de er et hold, der endnu ikke er blevet besejret ved dette VM.
Halvvejs i anden halvleg fik Rusland udlignet til 15-15 og herefter tog russerne føringen i et nervepirrende slutspil, hvor polakkerne flere gange var et til to mål bagud.
Sejr i sidste minut
Først i sidste minut lykkedes det polakkerne at score sejrsmålet til stillingen 21-20 og en plads i VM semifinalen mod Holland på fredag.