Polens præsident Andrzej Duda kommer onsdag på officielt besøg i Danmark, hvor han blandt andet skal mødes med Dronningen og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: Duda.
KØBENHAVN: I morgen kommer Polens præsident Andrzej Duda på officielt besøg i Danmark, hvor han blandt andet skal mødes med Dronning Margrethe og statsminister Lars Løkke.
Det er et travlt program der venter Polens præsident Andrzej Duda, når han onsdag kommer til Danmark.
På det tre dage lange officielle besøg skal præsidenten mødes med en lang række prominente danskere og polakker.
På Børsen
Andrzej Duda lander onsdag i Danmark, hvor han mødes med ambassade ansatte og indlogeres på sit hotel. Torsdag deltager Duda i en dansk-polsk erhvervskonference, der finder sted i Børsen og som er arrangeret af blandt andet Dansk Erhverv.
LÆS MERE
Dansk Erhverv: Polsk-dansk Erhvervskonference
Dansk-polsk spionpar
Senere samme dag skal han afslører en mindeplade i Ansgar Kirken til ære for det dansk-polske spionpar, der blev skudt af Gestapo tre dag efter deres bryllup i 1944.
LÆS MERE
Polennu.dk: Præsident hylder dansk-polsk spionpar
Lars Løkke Rasmussen
Herefter fortsætter Duda og hans følge til Statsministeriet, hvor han skal mødes med Lars Løkke Rasmussen. Danmarks udenrigsminister Kristian Jensen deltager også. Efter mødet holdes der fælles pressemøde i Spejlsalen.
De to skal udover at tale om det kommende NATO topmøde i Warszawa også drøfte dansk-polsk samarbejde om energi, sikkerhed og samhandel og gøre status på konflikten mellem Rusland og Ukraine, fremgår det af en pressemeddelelse fra Statsministeriet.
På Amalienborg
Turen går videre til Amalienborg hvor Danmarks dronning Margrethe tager imod præsident Duda og hans følge.
Forhold til Polen
Kongehuset har et særligt forhold til Polen, og Dronningen har da også tidligere taget imod Lech Walesa i 1995 og Aleksander Knasniewski i 2003. Kronprins Frederik og Mary var i Polen på deres 10 års bryllupsdag, ligesom Frederik har været soldat ved basen i Szczecin af flere omgange.
Torsdag aften er der middag med dansk-polske erhvervsfolk.
København Universitet
Fredag skal præsident Andrzej Duda i samtale med prorektor ved Københavns Universitet, Lykke Friis, redegøre for Polens forberedelser og de polske forventningerne til NATO-topmødet i Warszawa i juli.
LÆS MERE
København Universitet: Polens præsident Andrzej Duda 10. June
Advarsel fra EU
Den polske regering er samtidig under pres fra EU-Kommissionen, der i sidste uge har sendt en formel skriftlig advarsel til Polen om at rette op på de problemer, som landet ifølge kommissionen har med at overholde retsstatens principper. Et forhold som Lars Løkke kritiserede, da han i maj besøgte Polens statsminister Beata Szydlo. Advarslen kommer, efter at landets nye regering blandt andet har svækket forfatningsdomstolens uafhængighed.