Polsk soldat dræbt i Afghanistan


    WARSZAWA: Polsk soldat dræbt af improviseret vejsidebombe i det østlige Afghanistan.


    Den polske korporal Szymon Sitarczuk blev i går dræbt under en patrulje i Ghazni-provinsen, i det sydøstlige Afghanistan. Tre andre, en polsk soldat og to afghanske politifolk, blev også såret ved eksplosionen, men er uden for livsfare.

    Hædret

    Sitarczuk har gjort tjeneste i den polske hær siden 2004, og er blevet tildelt medalje for sin indsats i Afghanistan.

    28 dræbt

    Med tabet i går har 28 polakker mistet livet i Afghanistan siden 2007, hvor Polen tog del i den internationale styrke.

    Polen har cirka 2.500 soldater i landet.