WARSZAWA: Et voldsomt uvejr har ramt Polen, og de næste fire dage vil være præget af kraftige vinde, regn, snestorme og is.
Varsel: Et voldsomt uvejr har ramt dele af Polen, og det voldsomme vejr tager til i styrke i flere dele af Polen. Værst i den nordlige del af Polen, ud til Østersøen. Polens Meteorologiske Institut (IMGW) har udsendt orange advarsel. Det er cyklonen Oleg der driller.
Vindstød på 90 km/t
Der er udsendt stormvarsler i flere regioner, og der advares mod kraftig nedbør og farlige vinde. Advarslen gælder fra tirsdag aften til onsdag morgen i det nordlige Polen. Der varsles vinde på 45 kilometer i timen, og med stød på op til 90 kilometer i timen fra vest. Der er udsendt gul alarm for flere regioner, som betyder vindstød på op til 70 kilometer i timen.
I det sydlige Polen vil de kraftige vinde være fulgt af snestorm, der kan give trafikale problemer.
Voldsomt uvejr hele ugen
De vilde vinde fortsætter til og med fredag, men IMGW udelukker ikke at der kommer nyt uvejr efter.
Onsdag: Stærk vind og storme
Torsdag: Isdannelser, stærk vind, snefygning og snestorme, kraftigt snefald
Fredag: Kraftigt snefald, kraftig vind, is på veje, snefygning og snestorme
Lørdag: Foreløbig ingen advarsler
LINK: Polens Meteorologiske Institut (IMGW)
⚠️Prognoza zagrożeń #meteo na kolejne 4 dni⬇️
🟡Środa: silny wiatr;
🟡Czwartek: oblodzenia, silny wiatr, zawieje i zamiecie śnieżne, intensywne opady śniegu;
🟠Piątek: intensywne opady śniegu, silny wiatr, oblodzenia, zawieje i zamiecie śnieżne;
🟢Sobota: brak zagrożeń.#IMGW pic.twitter.com/3hTJfwlCEO— IMGW-PIB METEO POLSKA (@IMGWmeteo) January 31, 2023