Uofficielt: Nye ambassadører på vej trods præsidenten

nye ambassadører
Der er nye ambassadører på vej til flere lande, oplyser flere kilder til polennu.dk. Tidligere forsvarsminister bliver ny ambassadør i USA og der er udskiftninger i flere europæiske lande. Foto: MSZ.

WARSZAWA: Nye ambassadører er på vej for at repræsentere Polen, og ændringerne gennemføres trods præsidentens protest, oplyser flere kilder til polennu.dk.


Der er nye ambassadører på vej i Polen, oplyser flere samstemmende kilder til polennu.dk. Udskiftningerne vil finde sted i de kommende måneder, trods den polske præsident Andrzej Dudas protester. De nuværende ambassadører er udpeget af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), som er præsidentens parti, som ikke længere har regeringsmagten. Men det er præsidenten der formelt – på anmodning fra regeringen – udpeger de nye ambassadører.

(Fortsættes under)

Ny skandale: Vil ikke godkende ny NATO-ambassadør

I marts fortalte udenrigsminister Radek Sikorski, at op mod 50 ambassadører – udpeget politisk af det tidligere regeringsparti – stod til udskiftning. Præsidenten vil ikke udskifte dem, men nu går processen alligevel i gang – og trods præsidentens modstand.

Ny ambassadør i USA

Den første og vigtigste udskiftning, bliver af den nuværende polske ambassadør i Washington – Marek Magierowski.

Den nye Tusk-regering vil have en af sine egne på den vigtige post i USA, og det bliver tidligere forsvarsminister under den tidligere Donald Tusk regering (2007-2014) Bogdan Klich. Udskiftningen vil ifølge vores oplysninger, finde sted lige efter NATO-topmødet. Den nuværende ambassadør er blevet tilbudt en ambassadørstilling i Argentina.

Nye ambassadører

Ifølge vores oplysninger, bliver der også i nær fremtid nye ambassadører hos Polens repræsentation ved Europarådet i Strasbourg og i Israel, Italien, Tyskland, Ukraine og USA. Der er også sat navne på de øvrige nye ambassadører.

  • Europarådet – Aleksander Pociej
  • Israel – Maciej Hunia
  • Italien – Ryszard Schnepf
  • Tyskland – Jan Tombiński
  • Ukraine – Piotr Łukasiewicz
  • USA – Bogdan Klich

Der vil også forekomme andre udskiftninger, som følger de normale regler for udsendelse af diplomater udpeget af Udenrigsministeriet, som det skete før 2015, da præsidenten kom til magten.

Præsident hæder til dansk ambassadør

Den afgående danske ambassadør Ole Toft modtog fredag den polske præsidents fortjenstmedalje Kommandør-korset. Her bliver det overrakt af chefen for præsident Andrzej Dudas internationale afdeling, Mieszko Pawlak.

(Fortsættes under)
Ole Toft
Foto: Lukasz Blaskikiewicz.

Danmark skifter i Polen

Den polske ambassadør i Danmark står ikke til udskiftning, men Danmark får ny ambassadør i Warszawa den 1. august, hvor ambassadør Ole Toft flytter til Ankara for at blive dansk ambassadør i Tyrkiet. Han erstattes af Danmarks nuværende ambassadør i Moskva, Jakob Henningsen. Se tidligere omtale herunder.

Danmark får ny ambassadør i Polen til sommer

 

Polens regering vil udskifte over 50 ambassadører