WARSZAWA: Donald Tusk regeringen bliver mere og mere populær. Hver tredje polak vil stemme på det største regeringsparti, hvis der var valg nu.
Mere og mere populær. Regeringspartiet Borgernes Platform (PO/KO) er nu Polens største parti. Det var partiet ikke ved valget for et år siden, men hvis der var valg i dag, ville partiet være det, viser en IBRiS undersøgelse for det respekterede dagblad Rzeczpospolita
Flertal kræver 230 pladser
Et valg ville betyde, at PO/KO ville vinde, og sammen med koalitionsparterne Tredje Vej (9,8 procent) og Lewica (8,6 procent), har de absolut flertal med 254 mandater.
PO vil få 31,3 procent af stemmerne, mens andre undersøgelser viser højere tal; 33,1 procent fra CBOS og 33,6 procent i analysen fra United Survey.
Mere og mere populær
Borgernes Platform er styrket i forhold til valget, hvor partiet kun fik 30,7 procent. Den gang fik det tidligere regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) hele 35,38 procent. I dag er PiS målt til bare 29,6 procent af stemmerne.
Undersøgelsen er gennemført den 25. og 26. oktober.
Polens Tusk-regering bliver mere og mere populær, viser den seneste måling.
– Jeg har det som en glad lille dreng, sagde den polske statsminister i en kommentar til målingen.
Støt polennu.dk
Du kan donere valgfrit beløb til polennu.dk via MOBILEPAY – 23435905. Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.