Flere polske LOT-fly mellem Danmark og Polen

Der er over fem procent flere LOT-fly mellem Polen og Danmark i år, sammenlignet med sidste år siger talsmand Krzysztof Moczulski til polennu.dk. Foto: Kamil Adrukowicz.

WARSZAWA: Flere LOT-fly mellem Danmark og Polen. Det nationale polske flyselskab LOT havde et overskud på 113 millioner zloty sidste år.


Der er flere polske LOT-fly mellem Danmark og Polen end nogensinde tidligere. Og alt imens det går meget dårligt for det konkurstruede skandinaviske selskab SAS, så har det polske nationale luftfartsselskab LOT (Polish Airlines) nået nye højder.

Det viser selskabet årsregnskab for 2022, hvor i det fremgår at der blev tjent 113,7 millioner zloty sidste år. Omsætningen var på 8,3 milliarder zloty.

Resultatet skal ses i lyset af, at LOT har været hårdt ramt af Ruslands krig i Ukraine. LOT har måtte aflyse 11 flyforbindelser på grund af krigen. Og så har corona-pandemien også påført LOT store tab. Derfor er der ekstra glæde over det gode resultat, hedder det fra selskabet.

Flere LOT-fly mellem Danmark og Polen

I Danmark kan man rejse med de polske LOT-fly fra Billund og København. Polske LOT er nye i Billund Lufthavn, men det polske selskab har haft succes med at trække danskere til Polen – og til at få danskere til at rejse ud i verden via Warszawa, ligesom mange polakker benytter ruten for at besøge blandt andet LEGOLAND. Og fremgangen fortsætter i år, siger LOT talsmand til polennu.dk.

– I år har vi over 227.000 flysæder på strækninger mellem Danmark og Polen, siger Krzysztof Moczulski, LOT. Flysæderne er fordelt på næsten 2.000 fly.

– Det er en stigning i kapaciteten på over 5 procent, siger Moczulski.

Målrettet polsk indsats

Den polske turistorganisation POT for Norden, der har kontor i Stockholm, har gennem de senere år arbejdet systematisk for at udbrede kendskabet til Polen i Danmark, og ikke mindst i provinsen, hvor Billund Lufthavn er den største lufthavn.

LINK: Rejsetips til Polen

(Fortsættes under)

Stor interesse for Polen på dansk rejsemesse

LÆS MERE: Stor interesse for Polen på dansk rejsemesse

LOT-fly forbinder Central- og Østeuropa med resten af verden. Der er direkte forbindelser til mange lufthavne i USA, Canada, Kina, Japan og Sydkorea. Mange af dem i Boeing 787 Dreamliner. LOT blev grundlagt i 1929, og er verdens 12. ældste flyselskaber.

LOT-formand: Forsigtige optimister

– Virksomhedens økonomiske resultater er et vidnesbyrd om, at vi ved, hvordan vi imødekommer forventningerne. Desuden giver det os mulighed for at være forsigtigt optimistiske med hensyn til perspektivet for tilbagebetaling af de forpligtelser vi har som følge af statsstøtte og opfyldelsen af vores udviklingsmål, siger Michal Fijol, der er formand for LOT.

LÆS MERE: LOT (Polish Airlines) hjemmeside

LOT (Polish Airlines) hører til blandt de tre mest præcise flyselskaber i verden.

LINK: Rejsetips til Polen

Warszawa nomineret som Europas bedste rejsemål

LÆS: Warszawa nomineret som Europas bedste rejsemål

Vi har fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil nemlig gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk.

Du kan gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.