WARSZAWA: Det er katolsk helligdag – polakkerne holder fri. Det Allehelgensdag og det er en af de vigtigste polske religiøse helligdage.
Katolsk helligdag. Polakkerne holder fri i dag. Det er nemlig Allehelgensdag, og dermed helligdag i Polen. Fredag har mange polakker fri. Dagen bruges til at besøge kirker og gravsteder for at mindes de afdøde venner og familiemedlemmer.
Men hvad er Allehelgens dag der bliver fejret markant i den katolske kirke, men som også kendt i den protestantiske og ortodokse kirke.
Oprindelse
Fejringen af Allehelgensdagen går tilbage til de første århundreder af kristendommen. Antallet af kristne martyrer, som døde for deres tro på Jesus Kristus, voksede meget, og det var ikke muligt at fejre dem enkeltvis. Årlige mindedage med bøn for de afdøde, både martyrer, helgener og menige troende er kendt allerede fra den tidligere kristendom.
Flyttet til 1. maj
Kejser Phocas fra det østromerske rige forærede i 610 Pave Bonifatius IV. den hedenske romerske Pantheon. Paven flyttede alle hellige relikvier til kirken, indviede den som Santa Maria ad Martyres Kirke og indstiftede en årlig mindedag for Kirkens helgener og martyrer, som oprindelig blev fejret første fredag efter påske, senere flyttet til 1. maj.
Siden det 8. århundrede
Over et århundrede senere, i 731, indviede Pave Gregor III. en kapel i Skt. Peter Basilika i Rom til alle helgener og flyttede helligdagen til 1. november. Siden slutningen af det 8. århundrede blev fejringen af helgener udbredt også i andre dele af Europa.
Pave Gregor IV. beordrede i 837 at 1. november blev mindedagen for alle martyrer og helgener i den katolske Kirke, og at dagen blev fejret i hele den vestlige kirke. I slutningen af det 10. århundrede begyndte benediktinermunkene fra abbediet i Cluny i Frankrig at fejre Allesjælesdag, den 2. november, som en mindedag for alle afdøde.
Allehelgensdag og Allesjælesdag i Polen
Allehelgensdag, Wszystkich Swietych, er i Polen en helligdag, og polakkerne besøger kirkegårde for at lægge blomster og tænde et lys på deres afdøde familiemedlemmer og venners grave. I kirkerne og på kirkegårdene bliver afholdt allehelgensdagsmesser, og de afdødes navne bliver læst op. Det er en dag med refleksion og bøn.
Ekstra busser og tog på katolsk helligdag
Dagen er også en stor rejsedag da mange benytter lejligheden til at tage til hjembyen og gå til den lokale kirkegård. Trafikselskaberne sætter ekstra busser og sporvogne for at afhjælpe kaosset på vejene, især omkring kirkegårdene. Bilisterne bliver opfordret til at lade biler stå og bruge offentlig transport i stedet for. Togene kører også efter en særlig køreplan.
Dagen i medierne
Allehelgensdag bliver også fejret i medierne. Radio- og tv-stationer spiller klassisk musik og sender portrætudsendelser til minde om afdøde kunstnere og/eller politikere. Aviserne har ofte artikler om personligheder, der døde det foregående år.
Allesjælesdag, Dzien Zaduszny eller Zaduszki, den 2. november, som ikke er en helligdag, er mindedagen for alle afdøde. Allehelgensdag og Allesjælesdag har først og fremmest religiøs karakter. Men fejringen af de afdøde foregår også uden for kirkerne og kirkegårdene i form af koncerter, teaterforestillinger og udstillinger af de afdøde kunstneres værker.
Allehelgensdag fejres også i Danmark
Folkekirken i Danmark fejrer Allehelgensdag 1. søndag i november. I kirkerne oplæses navnene på det foregående års afdøde i sognet. Mange danskere besøger kirkegårde for at lægge blomster og tænde et lys på gravene.
