Polens statsminister: Polexit er bare fake news

Fake news Polexit
Det er fake news, når nogen beskylder den polske regering for at planlægge et Polexit. Det har Polens statsminister Mateusz Morawiecki forsikret EU-stats- og regeringscheferne om i et brev. Tirsdag skal han til debat i Europa-Parlamentet om retsstaten i Polen. Her ses han mandag aften i Warszawa på vej til Strassburg. Foto: KPRM.

WARSZAWA: Polens statsminister har sendt et brev til EU-lederne, hvor han forsikre at Polen er et loyalt medlem af EU og at Polexit er fake news.


Polens statsminister Mateusz Morawiecki har i et brev til EU-lederne skrevet, at Polen fortsat er et loyalt medlem af EU, og at enhver tale om Polexit er fake news. Men i samme brev advarer han mod, at EU risikerer at ophøre med at være en alliance af frie, lige og selvstændige nationer.

Kommentaren kommer efter, at EU har tilbageholdt milliarder af euro til Polen med henvisning til at Kaczynski-regeringen ikke overholder EU-lovgivningen og de indgåede aftaler. Og den politisk udpegede forfatningsdomstol har afgjort, at den polske forfatning står over EU-lovgivningen.

Polens forfatningsdomstol: Polsk lov over EU

I brevet, som er på engelsk, skriver statsministeren:

– Jeg vil forsikre Dem om, at Polen fortsat er et loyalt medlem af EU – en organisation der er baseret på fælles traktater, aftalt af alle medlemsstater, der har overladt en række kompetencer til den fælles forfatning og de har i fællesskab reguleret mange områder af livet gennem europæisk lov.

Anerkender EU-loves forrang

– Polen vil respektere denne lov og anerkender dens forrang frem for national lovgivning i henhold til alle vores forpligtelser i henhold til traktaten om EU. Men samtidig … vil jeg … gøre dig opmærksom på et farligt fænomen, der truer vores unions fremtid.

– Vi bør alle være bekymrede over den gradvise forandring af unionen til en enhed, så den ikke længere er en alliance af frie, lige og suveræne stater. Men i stedet blive en enkelt, centralt forvaltet organisme, der drives af institutioner, der er udenfor demokratisk kontrol af borgere i de europæiske lande.

Polexit er fake news

– Hvis ikke vi stopper den udvikling, vil alle mærke de negative konsekvenser. I dag kan det være et land, og i morgen et andet under et andet påskud. Jeg beder jer lytte til de polske argumenter, og gå i åben dialog, skriver den polske statsminister blandt andet. I brevet kalder han også al spekulation i Polexit fra den polske regerings side som fake news.

Hård debat i EU-parlamentet

Tirsdag klokken 9.00 taler den polske statsminister i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Blandt talerne er også Europa-Kommissionens formand Ursula Von der Leyen. Begge skal de deltage i debat om de talrige sager om blandt andet retsstaten og mediernes vilkår i landet.

Det er den polske statsminister der selv har bedt om at forklare de polske holdninger i Europa-Parlamentet. Polen er afhængig af de milliarder, som tilbageholdes på grund af den demokratiske tilstand i Polen.

LÆS MERE: Dagens program i Europa-Parlamentet

Jeppe Kofod: Polen har forværret situationen

 

 

Mere om polsk politik og EU på dansk? Støt polennu.dk! Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00