75 år: Verden må aldrig glemme Auschwitz-Birkenau

Auschwitz 75 år
Tidligere fanger fra Auschwitz kom søndag til den tidligere udryddelseslejr, for at markere 75 året for befrielsen i 1945. Mandag – på årsdagen - deltager veteraner og repræsentanter for cirka 50 lande i mindehøjtideligheder. Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod deltager i eftermiddag i kransenedlægning i Birkenau. Foto: Grzegorz Jalubowski.

OSWIECIM: Tidligere fanger i Auschwitz-Birkenau opfordrede verden til at huske, at det var racistisk forfølgelse der førte til udryddelseslejrene. Mandag markeres 75 års dagen for lejrenes befrielse klokken 15.30.


Auschwitz, Polen. Mere end 200 tidligere fanger og overlevende deltager mandag eftermiddag i 75 års dagen for befrielsen af de tysk nazistiske udryddelseslejrer Auschwitz-Birkenau I, II og III. i den sydpolske by Oświęcim, nord-vest for Krakow.

Repræsentanter for cirka 50 lande ventes at deltage i eftermiddagens kransenedlægning ved monumentet i Birkenau lejren, hvor mennesker blev myrdet og skaffet af vejen systematisk.

Danmarks udenrigsminister

Præsidenterne for Tyskland, Israel og Ukraine og Frankrigs er med til markeringen, og de for følgeskab af statsministre fra Sverige og Ungarn. Danmark repræsenteres af udenrigsminister Jeppe Kofod. Danmarks statsminister Mette Frederiksen, taler i dag ved Auschwitz-dagen i København. I sidste uge deltog den danske statsminister i den jødiske markering af befrielsen, der fandt sted i Jerusalem. Polens præsident Andrzej Duda, er blandt talerne i eftermiddag.

LÆS OGSÅ: Danmarks statsminister mindede Auschwitz i Jerusalem

Til 70 års markeringen – for fem år siden – deltog kronprins Frederik, Folketingets daværende formand Mogens Lykketoft og daværende kulturminister Marianne Jelved som Danmarks repræsentanter i Auschwitz.

EKSTERNT LINK: Auschwitz-Birkenau

UDRYDDELSESLEJRE-Auschwitz-I-II-III-Birkenau

– Når jeg i dag oplever et menneske være efter en roma, en jøde, en muslim eller en anden gruppe af mennesker så ser jeg vejen til Auschwitz, sagde en af de tidligere fanger fra talerstolen i Auschwitz ved 70 års markeringen for fem år siden.

Flere udsagn fra 70 års markeringen

– Jeg er her som vidne til, hvad der skete her, så ingen kan forfalske historien, siger 92-årige Sabina Nawara til Polsk Radio.

– Vi forsøger at minde verden om, hvad det egentlig var der skete dengang, siger veteranen.

– Jeg er glad, fordi jeg er 92 år og lever endnu, selvom jeg var tre og et halvt år i Auschwitz.

Auschwitz_over_indgangen_hænger_skiltet_med_den_kyniske_inskription_'Arbeit_macht_frei',_(arbejde_gør_dig_fri)

Bygget i 1940

Lejren blev bygget i 1940 og havde i begyndelse hovedsageligt polske fanger. I 1942 begyndte transporten af jøder og andre fra en lang række lande til Auschwitz. Ingen ved præcist hvor mange der mistede livet i lejren, men man har kendskab til 1,1 million. Nogle eksperter anslår dog, at op mod 1,5 million mennesker mistede livet i Auschwitz-lejrene. Ofrene var polakker, jøder, russiske krigsfanger, romaer, kommunister, homoseksuelle og andre af regimets modstandere.

Januar 1945

I januar 1945 kom ukrainske soldater fra den Røde Hær til den lille by polske by Oswiecim – cirka 60 kilometer vest for Krakow. Tyskerne var på flugt fra russerne, og alle steder bombede de polske byer til ruinerne, inden de forlod dem. En af de eneste større polske by, der ikke blev ødelagt af tyskerne under tilbagetrækningen var Krakow.

Befriet klokken 15.30

Den 27. januar 1945 klokken 15.30, blev hovedporten til Auschwitz åbnet af de ukrainske soldater, der kun fandt døde og døende fanger.

Den 27. januar har siden 2005 været FN’s Internationale Holocaust Mindedag.

EKSTERNT LINK: Auschwitz-Birkenau

Auschwitz 75 år
Tidligere fanger fra Auschwitz kom søndag til den tidligere udryddelseslejr, for at markere 75 året for befrielsen i 1945. Mandag – på årsdagen – deltager veteraner og repræsentanter for cirka 50 lande i mindehøjtideligheder. Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod deltager i eftermiddag i kransenedlægning i Birkenau. Foto: Grzegorz Jalubowski.

Vi har ikke bygget en stor, stærk og lang betalingsmur omkring polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, VISA, MASTER og andre anerkendte og sikre betalingsformer.

Støt polennu.dk
Tryk på banneret og læs mere om hvordan du kan støtte polennu.dk.