År 1945: Tab på Anden Verdenskrig

Monument_1939_45

Tyskland angreb Polen den 1. september 1939 fra vest – og den 17. september samme år gjorde Sovjetunionen det fra øst. Efter en måneds polsk modstand mod besættelsesmagterne, måtte Polen give op – og Tyskland og Sovjetunionen delte landet mellem sig. Den vestlige del af Polen blev indlemmet i Nazityskland, mens de østlige territorier forblev under sovjetisk kontrol.

Begge besættelsesmagter gennemførte systematiske udrensninger af den polske befolkning. Tyskerne sendte polakker til koncentrationslejrene og sovjetrusserne sendte tusindvis af polakker til arbejdslejre i blandt andet Sibirien.

Polske intellektuelle blev henrettet på udvalgte steder, blandt andet i Palmiry Skoven og i Wawer. 21.000 officerer, funktionærer og intellektuelle blev myrdet på ordre fra Stalins i Katyn, Kharkov og i resten af Sovjetunionen. Nazisterne begik massemord på tre millioner polske jødisk og to millioner ikke-jødiske polakker. Mere end en kvart million civile polakker blev deporteret til Sovjetunionen, hvor mange af dem omkom.

Fra 1939 til 1945 gennemførte besætterne etniske udrensninger overalt i de polske områder.

Polen var et af de få besatte lande der havde en regering, som ikke ville samarbejde med Hitlers Tyskland. Den polske eksilregering i London ledede både de polske tropper i udlandet og modstandsbevægelsen i Polen.

Tyskerne forbød al uddannelse af polakker undtagen for 4-årige i folkeskole. Med det som dække, blev der etableret et effektivt undergrundssystem, kendt som Undergrundsstaten, som omfattede de mere end 400.000 polakker der aktivt deltog i den militante modstandsbevægelse. Den polske modstandsbevægelse var den største – og den som udførte flest operationer i hele det besatte Europa.

Under den anden verdenskrig kæmpede de polske styrker med på alle europæiske fronter: Narvik, den franske kampagne, Slaget om Storbritannien (1940), Tobruk (1941/1942), Normandiet og Monte Cassino i 1944. Polakker bidrog også betydeligt til de allieredes efterretningsarbejde. Det var blandt andet polakkerne, der dechifrerede den tyske Enigma kode, som fik betydning for krigens udvikling

De polske militære operationer i den østlige del af landet blev ikke støttet af nogen vestlige stormagter. Heller ikke under opstanden i Warszawa i 1944, var der nogen hjælp af hente fra de allierede styrker. Som en konsekvens af konferencerne i Teheran (1943) og på Jalta (1945) overtog Sovjetunionen store polske områder i øst – og Polen blev tvunget ind i den sovjetiske zone og dermed underlagt Moskva. Polen fik til gengæld områderne ved Oderfloden, og en del af det tidligere Østprøjsen, som en særlig gestus fra Stalin. . Den anden verdenskrig havde dybt tragiske følger for Polen, som dårligt nok havde rejst sig efter 1. verdenskrig. En femtedel af landet gik tabt, befolkningstallet blev reduceret med en tredjedel, landets elite blev sat i stå, flere dyrebare kunstskatte blev ødelagt og Polens nationale formue blev kraftigt reduceret.

Kilde: Officiel polsk redegørelse på dansk i forbindelse med 60-året for Anden Verdenskrigs afslutning (2005)