Borgmester skal ud med raslebøssen på søndag

Warszawas borgmester Rafal Trzaskowski skal ud med raslebøssen på søndag. Men det er han langt fra den eneste polak der skal. På søndag er det nemlig finaledag i Polens største landsindsamling, Det Store Juleorkester. De frivillige belønnes med en musikfestival til sommer. Danmarks ambassadør i Polen er blandt bidragydernes. Foto: WOSP.

WARSZAWA: Hovedstadens borgmester skal ud med raslebøssen. Det sker når Polens største lands-indsamling har finaledag på søndag.

.


Warszawas borgmester Rafal Trzaskowski skal ud med raslebøssen på søndag. Men han er langt fra den eneste. Næsten 15.000 polakker gør som ham, når det er finaledag på Polens største landsindsamling Det Store Juleorkester (WOSP). Siden december har frivillige samlet ind, og mange har solgt de velkendte hjerter, som støtte til WOSP vigtige samarbejde.

Indsamling nummer 32

Det er 32. gang at indsamlingen gennemføres, men i de seneste otte år har organisationen mødt modstand fra de tidligere Kaczynski-regeringer. Men nu er de gode kontakte til regering og parlament genoptaget, og trods krise og krig, så ventes dette års indsamling at slå nye rekorder fordi det officielle Polen atter deltager.

Det Store Juleorkester indsamler penge til gode sociale formål, primært hospitalsudstyr og medicin. Initiativtageren og lederen af indsamlingen Jerzy Owsiak er en af Polens mest populære personligheder.

Kreativ indsamling

Mange kommer ud med raslebøssen. Der er udleveret cirka 15.000 raslebøsser til indsamlingen, og små hjerter sælges og gives væk i gader og stræder. Men der er mange andre kreative aktiviteter også. Mange producenter laver specielle produkter med WOSP-design, og samler også af den vej ind.

Det Store Juleorkester (WOSP) har også sit eget motionsløb, i stil med det danske Royal Run. Der er også en auktion, hvor kendte og ukendte personligheder og virksomheder, donere ting eller oplevelser på auktionen. Sidste år kunne man f.eks. byde på en middag med den nuværende statsminister Donald Tusk.

Belønnes med musikfestival

Der er cirka 120.000 frivillige tilsluttet Det Store Juleorkester. Som tak til de frivillige gennemfører organisationen en stor musikfestival, der bedst kan sammenlignes med de store danske musikfestivaler.

LINK: PolandRock festival (WOSP)

Indsamlingen gennemføres i mindst 25 lande verden over, også i Danmark.

Ambassadør giver designer nattergal

(Fortsættes under)

Den danske ambassadør i Polen, Ole Toft, er blandt de mange bidragsydere. Ambassaden har doneret en nattergal designet af den berømte danske designer Kay Boye til Det Store Juleorkester (WOSP) auktionen.

LINK: Byd her på Kay Boye aben fra ambassaden

Ny rekord på vej

Søndag aften var der indsamlet 22 millioner zloty. Sidste år blev der sat ny rekord, da indsamlingerne og auktionerne var talt sammen. 240 millioner zloty blev der samlet ind sidste år, da det hele var talt sammen.

LINK: Mere om aktiviteterne i WOSP

Wielka Orkiestra Świątecznej Pomocy gra na całym świecie! #wośp2023