WARSZAWA: Onsdag har antallet af nye corona-smittede i Polen sat ny rekord med 6.526 smittede. 116 er døde med covid-19 i kroppen.
De polske myndigheder oplyser onsdag om 6.526 nye tilfælde af corona-smittede. Dermed er der sat ny rekord.
Værst i Warszawa og Krakow
Der er flest nye tilfælde i Warszawa (1.188), Krakow (1.137) og Katowice (520).
Dagens tal bringer det samlede antal smittede op på 141.804
LÆS OGSÅ: CORONA I POLEN – DAG FOR DAG
116 er døde
Dagens antal døde med covid-19 i kroppen er på 116, som er en ny trist rekord. De 105 af dem led af livstruende sygdomme i forvejen. I alt er 3.218 polakker nu døde med covid-19 i kroppen.
Indlagte og raske
Der er i dag 6.084 indlagte med covid-19 på polske hospitaler, 467 af dem i respirator. 249.349 mennesker er i karantæne. 83.847 personer er blevet erklæret raske, efter at have være covid-19 syge.