Dansk cykelkultur og gastronomi på polsk tv

dansk gastronomi
Danmark ambassadør og viceambassadør i Polen, Ole Toft (th.) og Malene Bøgesvang (mf.), er med i TVP udsendelse om dansk cykelkultur og gastronomi. Udsendelsen vises søndag aften på TVP1. Foto: UM.

WARSZAWA: Det populære TVP-program; Smag på Verden – stiller søndag skarpt på dansk cykelkultur og gastronomi.


Dansk gastronomi og dansk cykelkultur er omdrejningspunktet, når det polske TVP-program Smag på Verden (Smaki świata po polsku) stiller skarpt på Danmark.

Danmarks ambassadør Ole Toft og viceambassadør Malene Bøgesvang i Warszawa, deltager i programmet, og fortæller mere om de danske gastronomiske traditioner. Og om dansk cykelkultur, oplyser Matylda Tamborska fra ambassaden til polennu.dk.

I Warszawa er den danske ambassadør kendt som den cyklende ambassadør. Optagelserne har fundet sted, og det færdige resultat vises i weekenden på polsk tv.

LÆS OGSÅ: Marie valgte praktik på ambassaden i Warszawa

Gastronomi i fisk

Programmet – der er en tv-serie – præsenterer al verdens køkkener, og hver gang fra et nyt land. Søndag er det så Danmarks tur. Af programmet fremgår det blandt andet, at selv om sild indgår i de danske traditioner, så er det ikke fisk polakkerne normalt forbinder med dansk gastronomi. Til gengæld er dansk hygge og cykelkultur kendt i Polen.

Værterne i programmet er journalisterne Ola Nguyen og Robert El Gendy.

LINK: Mere om TVP-programmet 

Programmet med den danske gastronomi og cykelkultur vises på TVP søndag klokken 19.00. Afsnittet genudsendes næste lørdag klokken 15.45.

Fra mandag, den 22. marts – SE UDSENDELSEN HER

Danmarks ambassadør i Polen Ole Toft. Han har været diplomat siden 1994, og har arbejdet mest med europæiske spørgsmål og EU-politik. Toft er 55 år, gift og har to børn. Her ses han ved et arrangement på ambassaden. Foto: UM/WAW.

Mere om gastronomi og cykelkultur i Polen? Hvis du vil støtte os med at få råd til flere daglige nyheder, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, VISA, MASTER og andre anerkendte og sikre betalingsformer. PS! Når du betaler, vil vores betalingssystem – efter nye EU- regler pr. 1 februar – kræve en bekræftelse med SMS eller via NemID.

EKSTERNT LINK: Rejsevejledning Polen – Udenrigsministeriet