LYNGBY: Danmark har afsat syv milliarder kroner i støtte til Ukraine i år. Onsdag blev en ny Ukraine fond præsenteret på Marienborg.
Danmarks statsminister Mette Frederiksen var vært, da der onsdag var mini-konference om dansk støtte til Ukraine. Førende erhvervsfolk, fagforeningsfolk, ministre, journalister og repræsentanter for NGO’er var samlet onsdag på Marienborg, hvor regeringen præsenterede en ny Ukraine fond. Den skal hjælpe Ukraine med at forsvare sig mod russerne, ligesom der gives støtte til civilsamfund og erhvervslivet.
Krigen stopper ikke i år
– Jeg tror ikke krigen stopper lige med det samme, og vi er klar til at finde flere penge i 2024, sagde statsminister Mette Frederiksen ved præsentationen på Marienborg.
Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, takkede for den danske støtte. Han var rørt over den enstemmige støtte fra Danmark og danskerne til Ukraine. Vydoinyk opfatter også den massive støtte, som et udtryk for at Danmark tror på at Ukraine vil sejre over aggressoren.
(Artiklen fortsætter under)
Sincerely grateful to 🇩🇰 @folketinget, PM @Statsmin and Government for establishing 🇺🇦 Support Fund. More than $1 billion in military, humanitarian & economic aid to Ukraine is a guarantee of bringing our common victory over the aggressor and the return of peace to Europe closer!
— Володимир Зеленський (@ZelenskyyUa) March 15, 2023
Bredt flertal bag støtte til Ukraine
Den danske regering, der består af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, har sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige oprettet en særlig Ukrainefond med 7,0 milliarder danske kroner til brug i indeværende år.
Formålet med fonden, er at målrette støtten til Ukraines behov og ønsker, til en dansk indsats, der fokuserer på tre området: Militæret, civilsamfundet og erhvervsmæssig støtte. Aftalepartierne er samtidig enige om, at Danmark fortsat skal være blandt de lande, der støtter Ukraine mest.
– Situationen i Ukraine er yderst alvorlig, og behovet for markant støtte er akut. Ukraines kamp for frihed er en kamp for de demokratiske værdier og samfund, skriver statsministeriet.
Tantholdt: Nu tror jeg på Ukraine
TV-2 korrespondent Rasmus Tantholdt var også med på dagens konference. Her fortalte han, at han ved krigens begyndelse tænkte, at Rusland hurtigt ville få erobret Ukraine. Men efter at have besøgt krigszone, og oplevet det ukrainske folk og deres mod, var han sikker på at Ukraine ville vinde krigen. Krigen i Ukraine og ukrainernes kampvilje har gjort stort indtryk, på den populære TV-2 udsendte.
Fondens milliarder er fordelt på tre hovedområder:
Militær
Støtte til Ukraines kamp for frihed i form af blandt andet våben, øvrigt militært materiel og træningsindsatser. Der afsættes cirka 5,4 milliarder kroner i 2023 til militær støtte.
Civil
Civil støtte målrettet akutte, humanitære indsatser samt langsigtet genopbygning. Der afsættes en ramme på 1,2 milliarder kroner i 2023 til civil støtte i Ukraine og øvrige østlige nabolande.
Erhverv
Støtte til erhvervsindsatser, der giver danske virksomheder mulighed for at bidrage til genopbygningen af Ukraine. Der afsættes 400 millioner kroner i 2023 til støtte til erhvervsindsatser.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen:
– Vi står ved en historisk skillevej. Ukrainerne kæmper ikke kun for deres egen frihed, men for hele Europas sikkerhed. Med Ukrainefonden tager vi den danske støtte til Ukraine til et nyt niveau. Det gælder ikke mindst på erhvervsområdet. Danske virksomheder kan levere meget af det, som Ukraine mangler, fx inden for drikkevand, fjernvarme og fødevarer. Derfor skal vi styrke indsatsen. Med fonden i ryggen vil vi bl.a. sætte mere kraft på Udenrigsministeriets indsats for at hjælpe danske virksomheder ind på det ukrainske marked og sætte flere penge af til at skabe bedre betingelser for danske virksomheders risikofyldte investeringer i Ukraine. Det er godt nyt for både Ukraine og for dansk erhvervsliv, siger udenrigsministeren.
(Artiklen fortsætter under)
Ny Ukraine-fond på plads 🇩🇰🇺🇦 Vil sikre en endnu mere ambitiøs og langsigtet støtte til den ukrainske frihedskamp. 7 mia. kr. alene i 2023. Tak til Folketingets partier for et godt forløb. Sætter to streger under, at hele Danmark står bag #Ukraine. #dkpolhttps://t.co/Sj4AwT3rgr
— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) March 15, 2023
Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen:
– Danmark står bag Ukraines frihedskamp sammen med resten af den frie verden. Derfor kommer vi fortsat til at støtte ukrainerne med donationer af militært materiel, finansiering og træning, der kan understøtte deres kamp mod Rusland. Danmark har indtil nu støttet Ukraine militært med ca. 5 mia. kr., og med den nyetablerede Ukrainefond lægger vi op til at fastholde et højt niveau for den militære støtte til Ukraine. Det skal gøre en reel og mærkbar forskel for ukrainerne. Deres kamp er også vores kamp, siger Danmark fungerende forsvarsminister.
SE OGSÅ: Aftalen om Ukraine fonden
Lancering af Ukrainefonden på Marienborg pic.twitter.com/Ukk45kwxvT
— Statsministeriet (@Statsmin) March 15, 2023
Vi har ikke en betalingsmur – vi vil nemlig så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark. Hvis du også vil – så kan du gøre det ved støt os økonomisk. Du kan støtte os med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Det vil være en stor meget hjælp – på forhånd tak.