BILLUND: Er man ude efter moderne gastronomi, er Polen virkelig et besøg værd, siger dansk gastronomi-ekspert i polsk turistfremstød.
Gastronomi-ekspert Lars Guldager Dyhr, der også er redaktør af rejsemagasinet for Billund Lufthavn Check-In, anbefaler Polen som rejsemål, hvis man har en kræsen gane. Er man ude efter moderne gastronomi, er Polen virkelig et besøg værd. Ifølge Lars Guldager Dyhr finder man nemlig gourmetrestauranter på rigtig højt niveau – men til en pris, hvor alle kan være med.
– Her finder man altså gourmetrestauranter, som godt kan måle sig med toprestauranterne i eksempelvis Paris og London, siger han og nævner en restaurant som Piwna 47 i Gdansk som et eksempel.
Der er meget at komme efter
– Generelt har Polen et overraskende højt niveau, når det kommer til mad. Der er meget at komme efter, og udvalget er helt i top, siger Lars Guldager Dyhr. Som rejsejournalist har han rejst rigtig meget i Polen og har derigennem stiftet bekendtskab med Polens gastronomi.
– Jeg har faktisk både rejst i Polen som journalist og sammen med familien, og det er jo i virkeligheden det bedste adelsmærke, et land kan have: At man har lyst til at tage familien med, siger han.
Vodka og gastronomi
Normalt beskæftiger en sommelier sig med vin, men på Elixir by Dom Wódki har sommerlieren et andet og lidt overraskende speciale: vodka! Vodka er en vigtig del af Polen, og det mærker man ifølge Lars Guldager Dyhr virkelig på Elixir by Dom Wódki, som endda er nævnt i Michelin-guiden.
– Det lyder lidt vildt, men det fungerer altså. Man får vodka, som er nøje afstemt til de retter, man spiser. Nogle har særlige smage. Ofte er det polsk vodka. Det handler ikke om at blive fuld – vodkaen ledsager maden, og man drikker det, ligesom vi her i Danmark drikker en snaps til maden. Det er virkelig at smage på Polen, siger Lars Guldager Dyhr.
LÆS HELE ARTIKLEN HER