Flyforsinkelser i Warszawa lufthavn i weekenden

    warszawa_lufthavn_martin_bager_polennu

    Rejsende til den internationale Warszawa Internationale F. Chopin lufthavn, må i weekenden påregne ekstra rejsetid, da de mange delegationer til NATO topmødet i Warszawa, kan give forsinkelser for de rejsende. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: Rejsende til Chopin Lufthavnen i den polske hovedstad må påregne forsinkelser fra fredag og weekenden over.


    Fredag begynder NATO topmødet, hvor 58 delegationer fra hele verden deltager. Det betyder problemer og forsinkelser i Warszawa internationale Chopin lufthavn, som skal gøre plads for alverdens VIP-er.

    20 minutters forsinkelse

    Rejsende til og fra Warszawa lufthavnen kan derfor påregne forsinkelser på op til 20 minutter oplyser lufthavnen, der i forvejen er hårdt belastet af ferietrafikken.

    Obama på gæstelisten

    Sikkerhedsniveauet er nemlig skruet helt op, når NATO-topmødet gennemføres i Warszawa fredag og lørdag. Den amerikanske præsident Barack Obama deltager, og ikke mindre end 18 præsidenter, 21 statsministre, 41 udenrigsministre og 39 forsvarsminister er blandt gæsterne i Polen i den kommende weekend.

    Hele juli

    Rejsende til Polen skal vise pas, da Schengen og andre aftaler ikke er gældende i juli på grund af Pavens besøg og NATO topmødet. Nationaliteter udenfor Schengen skal have indrejsevisum i perioden frem til den 2. august.

    LÆS MERE
    polennu.dk: Polen genindfører grænsekontrol