Havnen i polske Gdynia sætter kursen mod vækst

    havnen-i-gdynia

    Havnen i Gdynia har planer om endnu flere investeringer i løbet af de kommende 10 år. Foto: Port Gdynia


    GDYNIA: Havnen i Gdynia investerer en milliard zloty frem mod 2020. Væksten skal gøre det muligt at øge trafikken


    En ny færgeterminal, et 16 meter dybere havnebassin og en udvidelse af kajanlæggene, samt en bredere indsejling. Det er nogle af de projekter, som havnen i Gdynia vil gennemføre frem til udgangen af 2020.

    Den samlede pris for investeringerne bliver på omkring én milliard polske zloty (1,8 mia. dkr).

    Havnens administrerende direktør, Adam Meller, siger, at planen varsler ”en tid med store investeringer og storslåede ændringer” for havnen.

    Stigning i godsmængde

    Investeringerne i havnefaciliteterne kommer samtidig med, at den polske regering investerer i to jernbanelinjer, som vil give havnen bedre adgang ind i landet.

    Havnen i Gdynia er en af Polens største. I 2017 ekspederede den 21,2 millioner tons gods. Det var ni procent mere end året før.