Hoteller i Warszawa er renere end i København

    Hotel_Bristol_Warszawa_Warsaw_Polen_Poland_polennu

    Hotellerne i Warszawa er de næstreneste i verden, viser en ny undersøgelse. Hotel Bristol, der er kåret som Polens bedste hotel 2014, er et af dem. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.


    WARSZAWA: En international undersøgelse med seks millioner deltager, mener at hotellerne i den polske hovedstad er de næst reneste i verden.


    Mens den polske hovedstad Warszawa kun overgås af Tokyo som byen med verdens reneste hoteller, så ligger hotellerne i København i den absolutte bund.

    København i bund

    København er kun overgået af Rio de Janeiro, London, Oslo og Amsterdam i bundkarakter.

    Det viser en undersøgelse, der er baseret på seks millioner brugere af hotel booking portal Hotel.info.

    Japans hovedstad scorede 8,93 på en skala fra 1 – 10, mens Warszawa fik 8,76.

    Spise fra gulvet

    – Gæster i Warszawa kan spise mad fra gulvet, skriver siten i en pressemeddelelse.

    Efter Warszawa, er det hotellerne i byerne Seoul, Bratislava, Sofia, Moskva, Lissabon, Helsinki, Bangkok og Bern, der er de reneste.