Formanden for Lov og Retfærdighedspartiet Jaroslaw Kaczynski (PiS). Arkivfoto.
WARSZAWA: Oppositionspartiet, Lov og Retfærdighed, der har tabt terræn til regeringspartiet efter præsidentvalget, støttes nu af 27 procent af polakkerne, ifølge en ny meningsmåling.
En ny meningsmåling, foretaget af PBS DGA, viser at Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) med Jaroslaw Kaczynski har vundet lidt af den tabte vælgertilslutning. 27 procent af polakkerne støtter nu PiS, og det er en stigning på 3 procent siden seneste måling for to uger siden, skriver Gazeta Wyborcza.
Resultaterne er indsamlet i perioden den 17. – 19. september 2010.
Flertal for koalition
Det er dog stadig statsminister Donald Tusk ‘s parti Borgernes Platform (PO) der er størst med 43 procent. Civic Platform på 43 procent. Sammen med koalitionspartneren Demokratisk Venstre Alliance, der får 8 procents opbakning, har regeringen sit flertal intakt. En anden, og mindre vigtig koalitionspartner, Bondepartiet, har fået 4 procent i målingen.
Valg 21. november
Der er lokal- og regionalvalg i Polen den 21. november, og de fleste polske iagttagere mener, at regeringspartiet vil vinde i stort set alle dele af Polen.