Polens statsminister Beata Szydlos regering er gået tilbage i seneste måling, til trods for pengeregn over børnefamilier med regeringens 500 Plus program. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
WARSZAWA: Polens regeringsparti Lov og Retfærdighedspartiet vil få 34 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag.
Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) der sidder på flertallet i det polske parlament, ville få opbakning fra 34 procent af polakkerne, hvis der var valg i dag. Det viser en ny Millward Brown undersøgelse, der er gennemført for radiostationen RMF. Det er en tilbagegang på næste 4 procent i forhold til valget i oktober sidste år.
Moderne Polen størst
De to store oppositionspartier Moderne Polen (N) og Borgernes Platform (PO) får tilsammen 36 procent af stemmerne i målingen. Moderne Polen største med 19 procent, og det tidligere regeringsparti Borgernes Platform får 17 procent.
Over spærregrænse
To andre partier kommer over den polske spærregrænse, der er på 5 procent. Det er Kukiz 15 (K15) der får opbakning fra 8 procent af polakkerne, samt Den Demokratiske Venstrealliance (SLD) der får 6 procent. SLD er ikke repræsenteret i parlamentet i dag.
PiS: 34 procent
N: 19 procent
PO: 17 procent
K15: 8 procent
SLD: 6 procent
I alt: 84 procent