Redningsområdet 10 kilometer fra nedstyrtningsstedet i de franske alper, hvor 150 mennesker ombord på et Germanwing fly omkom. Foto: Gonzales Mese.
WARSZAWA: Der var ingen polakker blandt de omkomne i flyulykke, der kostede 150 mennesker livet i de franske alper tirsdag.
Der var ikke polakker om bord på det tyske Germanwing fly, der styrtede ned i de franske alper med 150 mennesker ombord i går formiddag. Det oplyser Polens udenrigsministerium.
Fra Spanien til Tyskland
Flyet var på vej fra Barcelona til Düsseldorf da det tabte højde, og fløj ind i et bjerg i de franske alper. De fleste ombordværende var fra Spanien, Frankrig og Tyskland, men der var også en dansker ombord bekræfter det danske udenrigsministerium.
Polens statsminister Ewa Kopacz siger om flystyrtet.
– På vegne af den polske regering og hele Polen, vil jeg hermed udtrykke min dybeste medfølelse med familierne til ofrene for flystyrtet, sagde Kopacz tirsdag.
Årsag ukendt
Årsagen til ulykken kendes ikke, og opklaringsarbejdet vanskeliggøres af terrænet og den kendsgerning, at flyrester og andet fra flyet er spredt over et stort område i de franske alper. Tirsdag fandt redningsmandskab dog den sorte boks med lydfiler, der kan afsløre mere om detaljerne ved styrtet.