Jaroslaw Kaczynski, der stort set var usynlig i valgkampen i 2015, er atter trådt i karakter som Polens stærke mand. Billedet er fra et skænderi i det polske parlament Sejmen i vinter. Arkivfoto.
WARSZAWA: Partiformand Jaroslaw Kaczynski har ikke tænkt sig at ændre på regeringen før næste valg, med mindre noget uventet sker.
Polens stærke mand – partiformanden for regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) Jaroslaw Kaczynski – har ikke tænkte sig at ændre på sammensætningen i den polske regering før næste valg, medmindre noget ekstraordinært indtræffer, siger han til det statskontrollerede Polsk Radio.
– Jeg mener ikke vi skal ændre regeringen, vi skal fremstå stabile, siger Jaroslaw Kaczynski.
Kun i ekstraordinært tilfælde
– Jeg kan ikke se der er grund til ændringer, medmindre der sker noget ekstraordinært, siger den magtfulde partiformand.
Sidste år udskiftede Kaczynski regeringschef Beata Szydlo, og erstattede hende med den daværende tredobbelte minister Mateusz Morawiecki. I januar udskiftede de så ministre, der havde sager kørende med EU.
Kommentaren fra Kaczynski gengives i de statskontrollerede medier, uden kommentarer om hvordan et menigt medlem af parlamentet, har kontrollen over regeringen.