Kaczynski: Polske kvinder drikker for meget til at få børn

Kvinder Polen boern_skole_polen_gdansk_polennu
Polen har EU’s næstlaveste fødselsrate, og det er kun gået tilbage siden Kaczynski-regeringen kom til magten i 2015. Men partiformanden mener, at det skyldes at kvinder drikker for meget. Arkivfoto.

ELK: Partiformand Jaroslaw Kaczynski mener, at det lave fødselstal blandt andet hænger sammen med polske kvinders alkoholforbrug.


Kaczynski
Polen har EU’s næstlaveste fødselsrate, og det er kun gået tilbage siden Kaczynski-regeringen kom til magten i 2015. Men partiformanden mener, at det skyldes at kvinder drikker for meget. Arkivfoto.

Formanden for regeringspartiet Jaroslaw Kaczynski, Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) sagde på et møde, at han mener at det lave fødselstal i Polen skyldes af polske kvinder drikker for meget.

Kaczynski mener, at kvinder nemmere bliver ramt af alkoholisme end mænd. Kommentarerne fra den 73-årige – der ikke har været gift, og som af mange er kendt som homoseksuel – har udløst vrede i Polen. Partiformanden mener blot at han siger sandheden, og at den er ilde hørt. Kaczynski mener også, at der er en ”kulturel modstand” mod at få børn, i dele af det polske samfund.

Abort og polske kvinder

I oppositionen giver man det næste totale forbud mod abort som en af hovedårsagerne. Kaczynski mener modsat, at regeringen har gjort meget for at støtte familier med børn, herunder +500 børnepenge programmet. Men faktum er, at antallet af fødsler i Polen er faldet i Kaczynski-regeringsperiode fra 2015. Polen er det land i EU, hvor der fødes næst færrest børn.

Kaczynski sagde også, at Warszawa er den rigeste del af Polen, men også en by med den laveste fødselsrate.

– Hvis det bliver ved med at være sådan, at piger, unge kvinder på 25 år drikker lige så meget som deres mandlige jævnaldrende, så kommer der ikke flere børn.

– Husk, at for at udvikle alkoholisme, skal en mand drikke for meget i gennemsnit i 20 år … mens kvinder kun skal bruge to år, sagde Kaczynski og høstede stort bifald.

Et af de fremtrædende medlemmer af oppositionen, Barbara Nowacka fra Borgernes Platform (PO) reagerede omgående på Twitter.

– Med denne hån om ‘at blive fuld’ viser Kaczynski, at han intet ved om kvinder, vores planer, vores drømme og om vores liv. Alligevel har han givet sig selv ret til at bestemme over vores liv, vores drømme og vores kroppe. Det er kilden til ulykker for unge polske kvinder, skrev Nowacka. Sidstnævnte er med tanke på det næsten totale abortforbud, som Kaczynski-regeringen har fået indført.

Et medlem af det polske bondeparti PSL siger til TVN24:

– Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde om den gamle ungkarl [Kaczyński], der viser alt, hvad han ved om kvinder, skriver Urszula Pasławska. Hun sagde også, at PiS selv har nedsat fødselsraten ved at stoppe for statens finansiering til IVF-behandling.

Et medlem af Lewica (Venstre) sagde til TVN24

– Først skabte Kaczyński et helvede for kvinder for to år siden ved at påvirke forbuddet mod abort; i dag anklager han kvinder for ikke at få børn, fordi de er alkoholikere, sagde Krzysztof Śmiszek.