Kaczynski til journalist: Jeg må behandle dig som en fra Kreml

Kreml Polen
Regeringspartiets formand Jaroslaw Kaczynski og forsvarsminister Mariusz Blaszczak under et besøg ved grænsen til Belarus. Partiformanden beskyldte en journalist for at være repræsentant for Kreml. Foto: PiS.

KOPCZANY: Regeringspartiets formand Jaroslaw Kaczynski mistede besindelsen, og beskyldte en polsk journalist for at være repræsentant for Kreml.


Partiformand Jaroslaw Kaczynski, Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), har netop besøgt grænseområdet til Belarus, som en del af valgkampen. Her har den polske regering fået opført et massivt grænsehegn, der har stoppet et massivt Kreml-koordineret pres på grænsen.

Og helt imod sædvane, var det muligt for journalister at stille spørgsmål til Kaczynski. Men det gik ikke som planlagt af regeringspartiet, da frie medier også var til stede. I Polen er det til tider kun de regeringsvenlige eller kontrollerede medier, der inviteres.

Forsvarsminister?

Det lykkedes TVN24-journalisten Mateusz Grzymkowski at stille et spørgsmål, trods en del forhindringer. TVN er amerikansk ejet og et af de frie medier i Polen. Han spurgte ind til forsvarsminister Mariusz Blaszczak relationer til Rusland, og om de mange skandalesager der har været i forsvaret. Journalisten spurgte derfor, Kaczynski hvad han mente om, at oppositionen nu har krævet ham fjernet. Men det ønskede Jaroslaw Kaczynski ikke at svare på, mens pressemødet var i gang.

Kaczynski: Du er fra Kreml

Men da mikrofonerne var slukkede, sagde regeringspartiets formand Kaczynski:

– Jeg bliver nødt til at fortælle dig, og det er ikke personligt, men jeg bliver nødt til at behandle dig som var du en repræsentant for Kreml (Rusland, red.) – for det er kun Kreml der ønsker, at den mand (forsvarsminister Mariusz Blaszczak, red.) stopper med at være forsvarsminister, sagde Jaroslaw Kaczynski.

På tv-stationen TVN24 forklarede værten Anna Seremak-Fratczak, at hendes kollega Mateusz Grzymkowski spurgte ind til oppositionens forslag om et mistillidsvotum til Forsvarsministeren.

Studieværten kaldet Kaczynskis udtalelse for både “usand og skandaløs”. Udtalelsen har givet voldsomme reaktioner i det polske medier, og det er næppe til fordel for regeringen. En tidligere forsvarsminister er tidligere blevet fyret, blandt andet på grund af tætte relationer til Kreml og Putins Rusland.

Kontroltab i parlament

(Artiklen fortsættes under)

Kaczynski LGBT-ideologien

Det er ikke første gang, at Jaroslaw Kaczynski mister besindelse under optræden. I det polske parlament har han tidligere beskyldt kolleger for at være mordere og løgnere, og skyldige for at hans bror døde i en flyulykke i 2010 – en flyulykke der kunne have været undgået, hvis de to Kaczynski-brødre havde lyttet til advarslerne om ikke at forsøge at lande i Smolensk.

 

Polske nyhedsmedier ramt af omfattende hackerangreb

LINK: Polske nyhedsmedier ramt af omfattende hacker-angreb

Vi har ikke en betalingsmur – vi vil nemlig så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark. Hvis du også vil – så kan du gøre det ved støt os økonomisk. Du kan støtte os med et engangsbidrag på DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Det vil være en stor meget hjælp – på forhånd tak.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark

LINK: Støt polennu.dk og få flere gratis nyheder