Kina med i fredsforhandlinger i Saudi Arabien om Ukraine

Polen er med til fredsforhandlingerne om Ukraine i Saudi Arabien, og Kina har netop meddelt at de deltager. Mange lande har været tilbageholdende med at deltage, da de mener det vil være formålsløst uden Kinas deltagelse. Men kineserne har meddelt at de deltager. Foto: UM/UK.

WARSZAWA: Der er glæde i Ukraine, efter at Kina fredag har meddelt at de deltager i fredsforhandlinger om Ukraine i Saudi Arabien.


Kina har fredag meddelt, at de deltager i fredsforhandlinger om Ukraine i weekenden i Saudi Arabien, skriver flere polske medier med Interfax Ukraine som kilde. Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba, betegner Kinas deltagelse som et stort gennembrud.

– Rusland vil gå amok over den beslutning, sagde den ukrainske minister fredag. Det ventes at cirka 40 lande, herunder Polen, vil deltage i forhandlingerne om hvordan Ruslands krig mod Ukraine stoppes. Rusland deltager ikke i forhandlingerne, men at det er lykkedes at få Kina med, anses som en stor diplomatisk sejr for Saudi Arabien.

– Forhandlingerne mellem præsident Volodymyr Zelensky og kronprins Muhammad bin Salman, har spillet en afgørende rolle for Kinas deltagelse, siger Kuleba. Han kalder det for en historisk sejr.

10 punkter i fredsforhandlinger

Det er den ukrainske præsidents Volodymyr Zelensky 10 punkts plan, der er omdrejningspunktet for fredsforhandlingerne i Saudi Arabien. Det er redaktionen ubekendt om Danmark deltager i fredsforhandlingerne. Men Polen gør, har den polske viceudenrigsminister bekræftet.

Udenrigsministeriets hjemmeside nede

Udenrigsministeriet i Københavns hjemmeside er nede fredag aften, så det er ikke muligt at skabe klarhed over, om Danmark deltager. Men ifølge TV2 News fredag aften er der dansk deltagelse, når forhandlingerne begynder i Saudi Arabien lørdag.

Danmarks udenrigsministeriums hjemmeside er fredag aften nede. PN Teknik.

Fredsforhandlinger eller ej. Du kan hjælpe os på vej med et lille økonomisk bidrag. Du kan gøre det med et engangsbidrag på f.eks. DKK 200,00 – DKK 500,00. På den måde er du også med til at udbrede og øge kendskabet til Polen i Danmark.