Krakow kæmper for at være med i Woody Allen film

    Krakow_solskin


    KRAKOW: Den amerikanske instruktør Woody Allen er inviteret til Polen, for at se på Krakow som scene til en ny film.


    Den polske by Krakow er i konkurrence med Prag, Moskva og St. Petersborg, når Woody Allen skal beslutte sig for, i hvilken by en planlagt film skal optages i.

    Tilsagn om besøg

    Ifølge Rafal Orlicki, der er leder af Krakows Film-kommissionen, så skrev de kommunale myndigheder til Allen i begyndelsen af året, og argumenterede især med instruktørens forkærlighed for den nu afdøde polske Nobel-prismodtager, Wislawa Szymborska.

    – Han sagde fornylig, at han gerne vil komme, og at hans kærlighed til Szymborska kunne flytte bjerge, sagde Orlicki til tv-nyhedskanalen TVN24.

    10 – 15 millioner

    Woody Allen sagde også, at Krakow er i konkurrence med Prag, Moskva og St. Petersborg, der alle ville give mange penge til filmen, for at optagelserne kunne ske i netop deres byer.

    – Vi har brug for 10-15 millioner dollars, siger Orlicki, der mener, at byen kan finde pengene.

    Tidligst i 2014

    Bliver Krakow valgt, kommer optagelserne tidligst i gang i 2014, da instruktøren i forvejen arbejder på to film.

    Den 28. august har Allens seneste film: Til Rom med kærlighed – premiere i Polen.