WARSZAWA: Kun hver tiende polak er medlem af en fagforening viser en ny undersøgelse.
Det er kun en ud af ti polakker, der er medlem af en fagforening, og det er bundrekord i organisering siden Polen blev selvstændig i 1989, viser en ny undersøgelse fra CBOS.
I 1991 var 19 procent af arbejdstagerne medlemmer af fagforeningerne Solidarnosc og OPZZ.
Kun én ud af tre mener, at fagforeningen er aktiv på deres arbejdsplads, og kun 16 procent mener, at fagforeningerne er gode til at skaffe bedre vilkår for medlemmerne, fremgår det også af undersøgelsen.
Holdning skiftet
Professor Juliusz Gardawski fra Warszawa Universitet siger til dagbladet Gazeta Wyborcza dagligt, at tallene er et udtryk for en slags ligegyldighed.
– Engang, blev mennesker medlem af en fagforening af poliske årsager og i en følelse af sammenhold, men i dag er et medlemskab af en fagforening det samme som at købe en forsikring, siger Gardawski.
Faldet i organisationsgraden i Polen afspejler situationen i de vesteuropæiske lande, hvor mindre industri og ændringer i arbejdsmarkedslovgivningen har påvirket tilslutningen til fagforeninger negativt, siger professoren.